Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Streaming. Det lækre og uskyldige design på tjenesten Popcorn Time efterlader et - fejlagtigt - indtryk af, at det ikke er ulovligt. Illustration: Kristoffer Løve Østerbye

Streaming. Det lækre og uskyldige design på tjenesten Popcorn Time efterlader et - fejlagtigt - indtryk af, at det ikke er ulovligt. Illustration: Kristoffer Løve Østerbye

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alternativet-kandidat opfordrer til at smide bøder for ulovlig streaming ud

Det er min egen holdning, siger folketingskandidat. Alternativet har ingen holdning.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rolf Bjerre ved godt, det er fy-fy så tæt på valgdagen. Alligevel står Alternativets ordfører for IT og Digitale Frihedsrettigheder fast:

»Min personlige holdning er, at jeg vil opfordre alle, der får en bøde for at have set film på Popcorn Time, til at smide bøden i skraldespanden«

Men, og det er et vigtigt men, understreger han:

»Kun hvis bevisgrundlaget for bøden er ens IP-adresse«.

Forklaringen følger senere. Først lidt baggrund:

På nettet kan du med få klik finde og se spritnye biograf- og dvd-titler helt gratis - og ulovligt.

Derfor har rettighedshaverne til otte til 10 film taget kontakt til det danske advokatfirma Njord, der i øjeblikket sender over 2.000 bødebreve til danskere, hvor advokaterne opfordrer til, at man betaler 1.500 kroner i kompensation. I alle brevene er det personens IP-adresse, der er bevisgrundlaget.

LÆS MERE

Netop derfor mener Rolf Bjerre, der er folketingskandidat for Alternativet og formand for det nu inaktive Piratpartiet, at man ikke skal betale bøden.

»Hvis din IP-adresse er det eneste bevisgrundlag for, at du har streamet eller downloadet film ulovligt, vil det rent juridisk betyde, at du er lig med din IP-adresse. Men vi står i en virkelighed, hvor det vil tage mig 10 minutter at slå op på nettet, hvordan jeg bruger din IP-adresse til det, jeg har lyst til«, siger Rolf Bjerre og fortsætter:

»Hvis jeg vil skade dig, kan jeg gå ind på en børnepornoside igennem din IP-adresse. Når jeg er færdig, ringer jeg til politiet, og du ryger i fængsel. Derfor er det meget kritisabelt at bruge IP-adressen som dokumentation for hvem, der har gjort hvad«.

Lektor i jura: Lad vær med at betale

Problemets kerne, forklarer Rolf Bjerre, er, at advokaterne kun kan bruge IP-adressen som bevisbyrde. Alle andre personlige it-oplysninger vil nemlig være ulovlig brug af persondata. Derfor opstår der en hårdknude, hvor det eneste, rettighedshaverne kan hive pengene hjem på, er IP-adressen.

Det er en smuk, men dum handling at betale bøden, for så accepterer man, ens IP-adresse er lige med dig

LÆS MERE

»Det er et problem, ja. Men borgerne skal ikke slås i hovedet med bøder, fordi vi ikke kan finde ud af at lave ordentlig lovgivning, som vi håndhæver på en retfærdig måde«.

Samme manglende tro på bødebrevene har Maria Fredenslund, der er leder af RettighedsAlliancen, der repræsenterer mere end 85.000 danske rettighedshavere:

»Det, der er med IP-adresser, er, at det ikke nødvendigvis er ham, der har internetforbindelsen, som er ansvarlig for, hvad der er foregået. Derfor spørger man i bødebrevet, om det er rigtigt, at den pågældende har hentet den film på det tidspunkt. Hvis man siger nej, kan det blive svært at gå videre med, fordi det er svært at bevise«, siger hun fortsætter:

»Vi synes ikke umiddelbart, at det er en god idé at sende bødebreve, fordi vi er skeptiske over for, om brevene har en adfærdsændrende effekt«.

Bødebrevet fra advokaten

Politiken har set det bødebrev, som advokatfirmaet Njord i øjeblikket sender ud til potentielle danske pirater.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I brevet beder advokaterne svar på, om man selv eller andre i husstanden har set pågældende film, om man var hjemme på det tidspunkt, de har registreret, filmen blev hentet på, og om man har downloadet pågældende film.

Har man det, vil advokatfirmaet »gerne løse sagen sammen med dig, der måske som os holder af film og godt ved, at det at se en film normalt er forbundet med betaling«. Og sagen kan afsluttes ved at oplyse din IP-adresse ved betaling af i alt 1.500 kroner til advokatens klient. Slut, færdig.

LÆS MERE

Vælger man at ignorere bødebrevet - man smider det i skralderen - kan det ende med en retssag. Det fortæller advokat Jeppe Brogaard Clausen, der er partner i Njord.

»Hvis man forholder sig passivt - og i øvrigt konstaterer, at der fortsat bliver downloadet - så er det op til rettighedshaveren at beslutte, om vedkommende skal foran en dommer, som vil spørge: Er det dig, der har gjort det? Er det dig, der har den her IP-adresse? Så må man forklare under straffeansvar, om det er rigtigt eller forkert«, siger han og tilføjer:

Hvis jeg vil skade dig, kan jeg gå ind på en børnepornoside igennem din IP-adresse

»Men den proces er vi gerne foruden. Derfor mener jeg, man ikke skal smide brevet ud«.

Å: Vi har ingen holdning

Alligevel mener Rolf Bjerre fra Alternativet, at det er et etisk spørgsmål, om man vil betale bøden:

»Det er en smuk, men dum handling at betale bøden, for så accepterer man, ens IP-adresse er lig med dig. Det er absolut uacceptabelt for borgernes retssikkerhed. Nok udviser du god etik og moral, men i det øjeblik du betaler, undergraver du vores retssystem«.

LÆS MERE

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Du er ordfører på det her område. Hvad mener Alternativet, man skal gøre, når der dukker en bøde op med din IP-adresse?

»Vi har ingen holdning til, om man betaler bøden eller ej«.

Den udmelding bekræfter Alternativets sekretariatschef, Mikkel Nørskov Kjær, på vegne af partiets leder Uffe Elbæk, der sad oppe i en vindmølle, da Politiken ringede.

Rettelse: Alternativet har ingen it-politik, men mener, at man skal beskytte borgernes retssikkerhed og ophavsrettighederne.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden