Samler. Her, i 2014, har kinesisk mediemogul og kunstsamler Wang Zhongjun lige købt van Goghs 'Vase with Daisies and Poppies' på Christie's til 61 millioner dollars - den højeste pris for et van Gogh-stilleben nogensinde.
Foto: AP/ Vincent Yu (Arkiv)

Samler. Her, i 2014, har kinesisk mediemogul og kunstsamler Wang Zhongjun lige købt van Goghs 'Vase with Daisies and Poppies' på Christie's til 61 millioner dollars - den højeste pris for et van Gogh-stilleben nogensinde.

Kultur

Kunstmarkedet får mere bling-bling og flere samlere fra Kina

De nye storsamlere på verdensmarkedet er fra Kina, Rusland, Sydamerika og Mellemøsten.

Kultur

Under åbningsdagene på Venedig Biennalen i 2013 opstod der hurtigt en uoverskuelig lang kø foran den franske pavillon.

Flere timer måtte man stå for at komme ind ad døren til kunstneren Anri Salas musikalske videoværk.

Men der var nogle af gæsterne, som undgik køen: kunstsamlerne. I Venedig blev eksempelvis François Pinault, den franske kunstsamler og ejer af både Gucci Group og auktionshuset Christie’s, lukket ind ad bagdøren.

LÆS OGSÅ

Det samme gjorde papirindustriarvingen Peter Brant fra USA, der brugte sine ungdomsår på at købe så mange værker af Andy Warhol, at de to til sidst blev venner.

Peter Brant og François Pinault er begge med på kunstmagasinet ARTnews netop offentliggjorte top-200 over verdens mest indflydelsesrige kunstsamlere.

Det er hvide amerikanske eller europæiske mænd som Peter Brant og François Pinault, der udgør størstedelen af listen. Men selvom europæiske og amerikanske samlere stadig dominerer, er det langsomt ved at ændre sig.

Kunstmarkedet boomer

I de seneste år er listen blevet befolket med flere og flere samlere fra nye markeder såsom Kina, Rusland, Sydamerika og Mellemøsten.

Der kommer hele tiden flere kinesiske samlere til, siger Jens Faurschou, stifter af den privatejede Faurschou Foundation, som findes i København og Beijing.

»Den øgede velfærd i et land som Kina gør, at flere nu har overskud til at samle på kunst«, siger han.

Fra Kina optræder eksempelvis mediemogulen Wang Zhongjun, som er et helt nyt navn på listen (billedet). I maj i år købte han Picasso-maleriet ’Femme au chignon dans un fauteuil’ for 29,9 millioner dollars.

Og så er der ejendomsmatadoren Wang Jianlin, som også maj købte Monets ’Bassin aux nymphéas, les rosiers’, for 20,4 millioner dollar.

Top-200-listen er generelt præget af, at folk bliver rigere og rigere, og kunstmarkedet boomer, siger Christina Wilson, der er kunstrådgiver, uddannet kunsthistoriker og har haft eget galleri i København.

»Når bådene og husene ikke kan blive større, så er det næste, mange kaster sig over, kunsten. Så snart der er penge i et land, kan man se den første kunstmesse åbne«, siger hun.

Blingbling-værker og nye museer

I takt med at samlerne bliver rigere, bliver også deres indflydelse på kunstmarkedet større. Det er en bittersød udvikling, siger Christina Wilson.

»På den positive side er der mange samlere, der involverer sig og giver tilbage til kunsten i form af foundations og museer, hvor alle kan se deres samlinger. Mange samlere begynder at arbejde kuratorisk og befinder sig ikke kun på kunstmarkedet som forbrugere«, siger hun.

I år åbnede eksempelvis designeren og kunstsamleren Miuccia Prada et museum i Milano, ligesom russeren Roman Abramovich åbnede et museum i Moskva. De er begge på listen.

Men samtidig er der også nogle – især helt nye samlere i Kina og Rusland – som køber »blingbling-værker« af ældre amerikanske og europæiske kunstnere uden helt at have indblik i, hvad det er, siger Wilson.

De samler typisk Jeff Koons, Picasso eller Monet, fordi det giver social status

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De samler typisk Jeff Koons, Picasso eller Monet, fordi det giver social status«.

Christina Wilson peger på, at der især i Kina opstår store problemer med kunstforfalskninger, fordi man ikke har den fornødne kunsthistoriske viden og ekspertise.

Gallerierne lider

Et andet sted, hvor man kan se de store samleres indflydelse på kunstmarkedet, er hos gallerierne, siger Christina Wilson:

»Midtergruppen af gallerier lider for tiden. Markedet er blevet meget polariseret, fordi de største gallerier bliver større og større. Så snart et stort galleri som Gagosian i New York øjner det mindste potentiale, samler de kunstneren op fra de mindre gallerier. Kunstmarkedet er præget af, at man har blikket stift rettet på de store og meget dyre kunstnere«.

Også auktionshusenes rolle har ændret sig, siger Jens Faurschou. Da han begyndte at samle, kom nutidig kunst ikke på auktion. Det var kun værker med 20 år på bagen, man købte der – den nye kunst var på gallerierne.

LÆS OGSÅ

»Nu er det auktionshusene, der styrer slagets gang på godt og ondt. Hvis en kunstner ikke er med i den meget lille skare af nutidige kunstnere, som sælges på auktion, har de det sværere i dag«, siger Faurschou.

Christie’s solgte i maj i år verdens hidtil dyreste maleri, Picassos ’Les Femmes d’Alger’ fra 1955 til 179 millioner dollar. Christie’s og Sotheby’s solgte på bare to uger i maj for 2,5 milliarder dollar.

Direktør for Levin Art Group i New York, Todd Levin, som i 25 år har rådgivet nogle af verdens største samlere, er ikke i tvivl.

»Vi befinder os helt bestemt i en boble«, siger han.

Det bedste tidspunkt at lave opportunistiske kunstkøb på er, når det føles, som om himmelen falder ned, og alle andre går i panik

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og når musikken stopper, vil der være nogle, der ikke har en stol at sidde på. Det vil bare ikke være de rigeste kunstsamlere, siger Todd Levin.

»Nogle af de rigeste mennesker i verden, som er dem, der befinder sig på sådan en liste, køber måske lidt mindre kunst et stykke tid. Men de klogeste af dem sidder faktisk og venter på, at der skal ske en korrigering af markedet. Det bedste tidspunkt at lave opportunistiske kunstkøb på er, når det føles, som om himmelen falder ned, og alle andre går i panik«.

----------------

Rettelse: I en tidligere version stod der i billedteksten, at fotoet viste det dyreste van Gogh-værk nogensinde. Det er ikke rigtigt: Et portræt er tidligere solgt til 82,5 millioner dollars. Der er derimod tale om det dyreste stilleben - et opstillet blillede med forskellige genstande.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce