Uenighed. Jørn Lund sætter startkomma. Det er der kommet en vældig debat ud af.
Foto: Borberg Thomas

Uenighed. Jørn Lund sætter startkomma. Det er der kommet en vældig debat ud af.

Kultur

Sprognævnets formand kritiseres for at starte ny kommakrig

Og for ikke en gang selv at følge nævnets anbefalinger til kommatering.

Kultur

Tidligere formand for Sprognævnet Niels Davidsen-Nielsen anklager nu den siddende formand for Sprognævnet, Jørn Lund, for grundløst og på egen hånd at starte en ny kommakrig i Danmark.

I begyndelsen af 2015 sagde Jørn Lund i Weekendavisen, at den danske kommatering sejlede, at der også var et politisk ønske om bedre kommafærdigheder og at Sprognævnet derfor ville kigge på kommareglerne igen.

»Det kom som en bombe for mig«, siger nævnets tidligere formand og professor i engelsk, Niels Davidsen-Nielsen.

Det politiske ønske, som Jørn Lund henviste til, kom til udtryk i en artikel i Jyllands-Posten i november, hvor Venstre bebudede, at der var behov for en national sprogstrategi og hvor partiets uddannelsesordfører, Esben Lunde Larsen, nævnte, at der herunder også var behov for at kigge på børn og unges kommafærdigheder. Et synspunkt, der blev bakket op af Socialdemokratiet. Og den udmelding mente Jørn Lund ikke, Sprognævnet kunne sidde overhørig. Derfor har Sprognævnets bestyrelse siden besluttet, at danskernes kommatering skal undersøges med henblik på en revision af kommareglerne.

Kommakrig igen

Kommakrigen brød ud i 1996, da Dansk Sprognævn i en ny udgave af Retskrivningsordbogen introducerede nyt komma som erstatning for pausekommaet og lod det grammatiske komma stå som en anden valgmulighed. Dog anbefalede Sprognævnet det ny komma, der er i sin grundstruktur lignede det pausekomma, som de fleste sprogfolk og forfattere i forvejen foretrak. Efter otte års kommakrig blev de to systemer fusioneret til ét i 2004. Dog således at det stadig er valgfrit, om man vil sætte komma foran ledsætninger, hvilket er den væsentligste forskel på de to systemer. Sprognævnet anbefaler dog at man lader være.

TIDSLINJE

Men ifølge Niels Davidsen-Nielsen, der var formand for Sprognævnet da de to kommasystemer blev fusioneret i 2004, er der ikke siden sket noget, der »berettiger en revision af reglerne«.

»Og Sprognævnet er jo ikke forpligtet til at reagere på enhver politisk udmelding. Så hvorfor tager Jørn Lund ikke bare ansvaret for at bringe det her op igen, i stedet for at tørre den af på andre? Kompromiset fra 2004 kostede virkelig meget tænkning og begge fløje erklærede sig tilfredse. Det er trist, hvis det nu ender med, at man dropper nyt komma ud fra en uskøn blanding af konservatisme og populisme« siger han.

Vi er til for det danske samfunds skyld

Jørn Lund afviser, at han har taget danskernes kommatering op af egen drift.

»Jeg har taget det op, fordi jeg skulle. Der var en novemberdebat mellem to politikere i Jyllands-Posten, der var enige om, at kommateringen var elendig. Det kan vi da ikke sidde overhørige. Vi er til for det danske samfunds skyld og ikke for nogle få sprogfolk. Vi lever jo af, at politikerne synes, der skal være et Dansk Sprognævn. Og hvis vi ikke reagerer på den politiske debat, så har vi da et problem«, siger han.

Har politikerne fremsat ønske overfor Dansk Sprognævn om, at I kigger på danskernes kommafærdigheder?

»Nej, jeg har ikke talt med nogen politikere om det. Min viden om den politiske interesse stammer fra medierne«.

I en debat i Magisterbladet bakkes Niels Davidsen-Nielsen op af Direktør for Danske Sprogseminarer og cand.mag. i dansk, Jane Hansen. Hun beskylder Jørn Lund for at tage kommadebatten op igen, »fordi han aldrig er gået ind for Sprognævnets anbefaling om at udelade startkomma«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg tror, at alt det her er iscenesat. De bruger debatten til at legalisere en undersøgelse og jeg ved godt, hvad der kommer ud af den undersøgelse. Den vil få det resultat, at det valgfrie startkomma udgår. Jeg tror, det er det sidste sproglige aftryk, Jørn Lund vil sætte, inden han går på pension. Det synes jeg er et meget kedeligt eftermæle at få i forhold til den fantastiske sproglige karriere han har haft«, siger hun til Politiken.

Kommapragmatiker

Ifølge Jørn Lund har kommadebatten aldrig været en hjertesag for ham.

»Jeg er bare komma-pragmatiker. Sprognævnet er til for alle, der skriver og læser dansk. Nogle vil gerne have faste regler, andre friere. Og Sprognævnet skal stå til rådighed for begge parter. Det ny komma taber terræn og bruges fortrinsvis af sprogfolk og seminarielærere. Jeg ønsker ikke at afskaffe et alternativ til det grammatisk komma, men man kunne måske finde et stærkere bedre og friere alternativ. Hverken Jane Hansen eller Niels Davidsen-Nielsen har villet forstå, hvad jeg sagde i Weekendavisen, men når eftermælet nu nævnes, er det nu ikke kommaer, jeg har ønsket at blive husket for«, siger han.

I debatten i Magisterbladet kristiserer Jane Hansen og Niels Davidsen-Nielsen desuden Jørn Lund for at svække Sprognævnets troværdighed ved at blive ved med selv at sætte grammatisk komma, når Sprognævnet anbefaler, at man lader være med at sætte startkomma. Startkommaet foran ledsætninger er den væsentligste forskel på grammatisk og nyt komma og det er valgtigt, om man vil sætte det. Men Sprognævnet anbefaler, at man lader være.

»Hvis en leverpostejs-fabrikant siger: »Jeg spiser sgu ikke den leverpostej selv«, så svækker det firmaets troværdighed. Og offentligheden må da studse over, at formanden for et foretagende ikke selv gør, som foretagendet anbefaler. Sprognævnets medarbejdere benytter jo også det anbefalede system, når de skriver. Det siger sig selv, at ansatte bruger det, som nævnet har vedtaget af anbefale«, siger tidligere formand for Sprognævnet, Niels Davidsen-Nielsen til Politiken.

Han bør være loyal

Også direktør for Danske Sprogseminarer, Jane Hansen, der blandt andet afholder kurser i kommatering, mener, at det er »meget problematisk«, at Jørn Lund er fortsat med at sætte grammatiske kommaer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Han bør være loyal overfor nævnets beslutning om at anbefale, at man undlader at sætte startkommaer. Det andet virker dybt besynderligt og helt forkert på mig«, siger hun.

Formand for Sprognævnet, Jørn Lund, ser ikke noget problematisk i, at han benytter sig af den valgfrihed, kommareglerne lægger op til, og stadig sætter grammatisk komma, ligesom »størstedelen af den danske befolkning«:

»Jeg har hele tiden syntes, at nyt komma var udmærket, men jeg vurderede, at det aldrig ville slå an. Det meldte jeg som den eneste ud i Dansk Sprognævn, da vi diskuterede det i sin tid. Og så er jeg fortsat med at skrive, som jeg plejer. Og hvorfor skulle jeg pludselig ændre praksis, fordi jeg for to år siden blev formand for Dansk Sprognævn? Hvis ikke én ud af syv i dansk Sprognævn skulle have lov at benytte sig af den valgfrihed, vi selv har besluttet os for, så er der da noget galt. Og så stor er min autoritet altså heller ikke«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce