Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

85 kvinder har meldt sig til at få fotograferet deres bryster for at få dem udstillet over hele landet på blandt andet busser som privathospitalet Nygarts reklame. Kilde: Politiken.tv / Peter Vintergaard

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kunstner vil vise bryster i hele landet

85 kvinder har meldt sig til at få fotograferet deres bryster for at få dem udstillet over hele landet på blandt andet busser som privathospitalet Nygarts reklame.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For noget tid siden var speciallæge Jesper Nygart på jagt langt fra København.

»Jeg sad på en mark langt pokker i vold. I ødemarken! I det fjerne kom en bus kørende, og da den kom nærmere, kunne jeg se, at den sgu også havde vores reklame på. Den har jo været over hele landet«, siger han.

Reklamen for privathospitalet Nygart, der viser en torso med to ungpigebryster og teksten ’Nye bryster?’, er en af de seneste års mest synlige og omdiskuterede kampagner i det offentlige rum.

Den er blevet kaldt alt fra »anmassende«, »stødende« og »skadelig for kvinders selvværd«, men det har ikke ændret ved kampagnen. Brysterne har passeret forbi os fuldkommen uforstyrret af debatten siden 2007. Indtil nu.

For inden længe vil ungpigebrysterne få selskab. Af bryster, der tilhører voksne danske kvinder i alle aldre, og som vil blive udstillet både på et galleri og på metrohegn og busser.

»Jeg vil udstille dem overalt i landet, så folk ikke kan undgå at se dem – akkurat ligesom Nygart-reklamen. Plakaterne skal gå lige i kødet på enhver, der ser dem. Kan jeg få tre busser i hver by, vil det være fantastisk«, siger kunstneren bag projektet, Anne Kathrine Sørup.

Bryster fra 19 til 100 år

Via især sociale medier har hun hvervet 85 modeller mellem 19 og 94 år; en del er allerede fotograferet, men målet er at få endnu flere kvinder med i projektet.

»Jeg vil rigtig gerne have en 100-årig kvinde med, og jeg prøver at gøre fotoserien så repræsentativ som muligt«, siger den 30-årige københavner, der i 2012 blev uddannet fra det hollandske kunstakademi Gerrit Rietveld Academie i Amsterdam.

Målet med Anne Kathrine Sørups omfattende kunstprojekt, som bliver finansieret gennem fondsbevillinger og crowdfunding, er at få folk på gaden til at stoppe op og diskutere, hvad de ser.

»Nygart-reklamen er en pådutning af, at man skal se ud på en bestemt måde for at være rigtig. Man skal have en slank overkrop og faste unge bryster. Men jeg vil gerne minde om, at enhver, der har en kvindekrop, har bryster – de er symbolet på det at være kvinde – og at der er utallige måder at have rigtige bryster på. Jeg vil udfordre idealbilledet og vise mangfoldigheden«, siger hun.

På sin iPad fremviser Anne Kathrine Sørup en af sine busreklamer. Som i Nygart-reklamen er baggrunden lyserød, og en kvindetorso vender højre side til. Man tror, at man genkender reklamen, men så: Brysterne er forkerte ... eller i virkeligheden er de rigtige. Det ligner naturlige kvindebryster, og de tilhører 29-årige Charlotte Engelgreen.

Hun forklarer:

»I flere år havde jeg lyst til at reagere på normaliseringen af plastikkirurgi, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle gribe det an. Da jeg hørte om projektet, meldte jeg mig straks. Mine bryster stiller gerne op i den gode sags tjeneste, hvis det kan få andre kvinder til at ånde lettet op«.

Umuligt at ignorere reklamen

Charlotte Engelgreen har selv følt sig provokeret af reklamen, forklarer hun:

»Jeg mener, at den skubber til normalitetsbegrebet. Indirekte stiller den spørgsmålet: Dine bryster, de kunne godt være pænere, kunne de ikke?«, siger den 29-årige kvinde.

Den 19-årige student Marie Siegumfeldt supplerer:

»Man kan jo ikke ignorere den, for den er over det hele. Og det er en belastning og udmattende hele tiden at blive konfronteret med det spørgsmål og forholde sig til sin krop, og om ens bryster er rigtige. Derfor meldte jeg mig også«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Med rundt om bordet sidder også tre andre modeller. 37-årige Heidi, der fik fjernet sit højre bryst i en kræftoperation. 54-årige Anne, der husker, dengang det var normen at være topløs på danske strande, og mener, at »et særligt kvinderum er gået tabt«. Og 23-årige Diana, der har fået en brystforstørrende operation hos Nygart og ikke mener, at resultatet er, hvad hun fik stillet i udsigt.

På Anne Kathrine Sørups busplakater vil der ikke stå ’Nye bryster’ som i Nygart-reklamen, for kunstneren har bedt modellerne om at give deres egen beskrivelse: ’købte bryster’, ’revolutionære bryster’ og ’elskede bryster’ vil der blandt andet stå, forklarer kvinderne.

For reklamens spørgsmål ’Nye bryster?’ er værd at hæfte sig ved i dets dobbelttydighed, mener Anne Kathrine Sørup.

»Ordet ’nye’ peger på, dels at brysterne kan laves ved en operation, dels at dem, du kan kan købe dig til, ligner en teenagepiges nyudviklede bryster«.

Ikke et angreb på Nygart

At reklamer dyrker ungdommen og opstiller skønhedsidealer for at sælge særlige produkter, er vel letgennemskueligt for de fleste. Kan vi ikke bare trække på skuldrene?

»Selv om reklamen er nem at gennemskue, kræver den alligevel et modsvar, fordi idealet, som reklamen opstiller, er blevet så dominerende og udbredt. Man må jo også konstatere, at flere og flere får foretaget brystoperationer. Det kan man jo ikke forbyde folk, men man kan sige højt og tydeligt, at det er okay at have bryster i andre størrelser og bryster, der svarer til det sted i livet, man er. At man kan have helt rigtige bryster på utallige måder«, svarer Anne Kathrine Sørup.

Privathospitalet Nygart er ikke i sig selv skurken, understreger kunstneren. Hendes projekt skal ikke forstås som et angreb på den enkelte virksomhed, men mere som en opfordring til en bredere diskussion af de mekanismer, vi ukritisk underkaster os.

»Der sidder ikke en ond mand og trækker i trådene og bestemmer over alle kvinder. Det ville være naivt at se problemet på den måde. Der er tale om sociale strukturer og normer, og vi er i høj grad selv med til at opretholde dem. Hvorfor har jeg pushup-bh på for eksempel? Ingen har tvunget den på mig. Det, jeg ønsker, er, at vi diskuterer de sociale strukturer, der præger os, i stedet for bare blindt at underlægge os dem«.

På privathospitalet Nygart i København har man fulgt debatten om reklamen de seneste år. Og speciallæge Jesper Nygart er helt uenig i, at reklamen har rykket ved normalitetsbegrebet og skubbet til skønhedsidealet.

»Brystet, vi ser i reklamen, er et bryst ligesom på græske eller romerske statuer fra antikken. Vi fortæller, at vi kan lave bryster, og dem, der vil have dem, kan få dem. Man kan selv bestemme, og deri ligger jo også en frihed for kvinder. De kan selv bestemme over deres krop, og det er der mange, der ønsker. At få lavet bryster er the new normal«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Til det kommende landsdækkende busprojekt, der kommenterer hans reklame ved at vise normale kvindebryster i alle aldre, siger Jesper Nygart:

»Det kommer ikke til at genere os. Hvis der er nogen, der ved alt om, hvordan forskellige bryster ser ud, så er det os!«.

Projektet ’Gamle bryster’ finansieres blandt andet via fonde og via crowdfunding på adressen igg.me/at/gamlebryster

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden