Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Jes Stein fortæller hvorfor Millenium-serien er blevet en verdenssucces Kilde: politiken.tv / Johannes Skov Andersen

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bogvirak: Medier følger skrappere forlagskrav

Markedsføring af Lagercrantz-bog skaber røre i medieverdenen, der anklager svensk forlag for at stille hysteriske krav for interview. Alligevel retter de fleste medier ind.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selv siger han, at han skammer sig, den svenske succesforfatter David Lagercrantz.

Han skammer sig over den markedsføringsstrategi, hans forlag, Norstedts, har lagt for hans nye bog, ’Det det ikke slår os ihjel’, der er fjerde bind i krimien om Lisbeth Salander.

Er det her en glidebane? Ja

Markedsføringen af den i forvejen omstridte bog har rejst debat, både herhjemme og i Sverige, efter at Politikens litteraturredaktør, Jes Stein Pedersen, i en kritisk kommentar her i avisen redegjorde for, hvorfor Politiken takkede nej til et interview med Lagercrantz i juni måned.

LÆS OGSÅ

Forlaget ville i juni ikke lade journalisten læse bogen før interviewet om den, hvilket Politiken først accepterede som betingelse. Derefter sagde forlaget nej til, at citater fra samtalen måtte bringes før bogudgivelsen – også citater om andre emner. Tilbuddet om interviewet faldt, kort efter at Lagercrantz havde afsløret, at han – som en usædvanligt sprællevende ghostwriter – selv havde fundet på mange af citaterne i sin biografi om fodboldstjernen Zlatan Ibrahimovic. Et emne, der havde offentlighedens interesse.

Til sidst sagde Politiken nej tak.

Jes Stein Pedersen kalder forlagets samlede krav »uhørt« i sin kommentar og kalder Norstedts adfærd for »hysterisk«.

Og så er vi fremme ved skammen og ved Lagercrantz selv. For i den svenske avis Göteborgs-Posten har forfatteren selv udtrykt forståelse.

»Jeg står på journalisternes side i det her. Jeg var fandeme heller ikke selv gået med på en aftale som denne«, siger han.

»Jeg skammer mig«.

Mere og mere kontrol

Sagen er seneste skridt i en udvikling, hvor forlagsbranchen og litterære agenter i stigende grad forsøger at kontrollere medierne med klausuler om publiceringsdato og yderst fortrolig gennemlæsning af anmeldereksemplarer, når de skal anmelde og interviewe forfattere. Det bekræfter redaktører og litteraturskribenter hos DR, Jyllands-Posten og Berlingske.

De peger alle på, at litteraturverdenen er blevet mere kontrollerende i forhold til pressen og direkte hysteriske i forbindelse med gigalanceringer af forfattere som J.K. Rowling og Dan Brown, hvor der er svimlende summer på spil.

Ifølge lektor og medieforsker Nete Nørgaard Kristensen fra Københavns Universitet tyder udviklingen på en mere og mere professionaliseret kulturindustri og forlagsbranche.

»Der er en bytterelation mellem forlagsbranchen, der er interesseret i at få værker omtalt, og medierne, der vil præsentere det aktuelle for deres læsere, der også forventer dækningen. Spørgsmålet er hele tiden: Hvem har magten i det forhold, kulturindustrien eller mediet?«.

Lektor og ph.d. Unni From, der forsker i kulturjournalistik ved Aarhus Universitet, er enig:

»De stramme mediestrategier har vi længe set som vilkår på andre områder, f.eks. den politiske journalistik«.

Et lige så godt interview?

DR’s Niels Frid-Nielsen er en af de danske journalister, der tog imod tilbuddet om et interview med David Lagercrantz, selv om han finder klausulen »problematisk«.

Han tog til Stockholm, hvor han interviewede David Lagercrantz i to-tre timer til 21Søndag på søndag samt P1 i dag.

»Jeg sagde ja, fordi jeg ville dække det litteratursociologiske fænomen, det er at lancere en international bestseller. Og for at diskutere det etiske i bogen ved at spørge Lagercrantz: Hvorfor udgiver du denne bog mod Stieg Larssons samlevers ønske? Jeg spurgte om alt, jeg ville – også om Zlatan – og blev ikke på nogen måde begrænset eller censureret. Jeg gik ikke på kompromis«.

Er det ikke et kompromis, når du siger ja til et interview om en bog uden at have læst bogen?

»Jo, hvis jeg skulle interviewe ham om bogens kvalitet. Det skulle jeg ikke. Jeg kunne sagtens stille de spørgsmål, jeg havde, uden at have læst den«.

JP: Det handler om fænomenet

På Jyllands Posten, der også sagde ja til at interviewe under vilkårene, siger kulturredaktør Palle Weis:

I dette tilfælde prioriterede vi at undgå læk af bogens indhold

»Det er besynderlige krav, men det har været vores vurdering, at vi gerne ville lave et interview med ham om hele tilblivelsen og om det at skrive videre på en anden mands værk som et fænomen. Så kan man altid anmelde bogen senere«.

Kan I lave det journalistiske arbejde kvalificeret uden at have læst værket?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ja, det mener jeg godt, man kan, fordi det i dette tilfælde handler om fænomenet«, siger han og tilføjer, at avisen i øvrigt har forholdt sig kritisk til virakken omkring udgivelsen i både kommentar- og nyhedsspalter.

Samme melding lyder fra Berlingske, der også har sagt ja. Kulturredaktør Jesper Beinov siger dog, at det principielt er et »problem«, at journalisten, helt ekstraordinært, ikke kunne læse bogen først:

»Derfor bringer vi også en ordentlig varedeklaration til interviewet«, siger han.

»Enhver journalistisk redaktion hader den her slags, og jeg må som redaktør iskoldt afveje: Er det i vores og læsernes interesse at bringe indhold under de her vilkår? Ja, det er det i denne situation, fordi interessen omkring 'Millenium'-serien er så kæmpestor. Er det her en glidebane? Ja. Og det vil gerne forsøge at modvirke ved åbent at debattere forlagenes metoder«, siger han.

Forlag: Medierne presser os

Politiken bliver også mødt med krav og klausuler, når avisen får tilbud om interviews eller deltagelse i arrangementer. Og nogle gange siger avisen ja, selv om det begrænser.

Ved et interview er det ikke unormalt, at interviewpersonens pr-folk udstikker emner, som journalisten ikke må spørge til. Da avisen skulle interviewe Yoko Ono i forbindelse med en udstilling, blev det oplyst, at hun kun ville tale om sin kunst. Da Politiken fik tilbud om interview med Paul McCartney, fik vi at vide, at han ikke ville tale om The Beatles. I begge tilfælde sagde Politiken ja.

LÆS OGSÅ

Kulturredaktør Rune Lykkeberg siger, at mens forlag rigtignok stiller flere og flere krav, bliver det dog også »lettere og lettere at sige nej«.

»Vi mister ikke noget ved at sige nej til ting, der giver os latterlige arbejdsvilkår«, siger han.

»I den her sag skulle vi have sagt nej fra starten, for man kan ikke lave et kvalificeret forfatterinterview uden at have læst bogen, det handler om«.

Eva Gedin, forlagschef hos Norstedts, siger til Politiken, at forlagshuse oplever et stort pres fra medierne:

Det er besynderlige krav, men det har været vores vurdering, at vi gerne ville lave et interview med ham

»Vi stod i den meget specielle situation, at bogen skulle lanceres i 26 lande samtidigt på grund af den enorme interesse, der omgærder alt, der omhandler Stieg Larsson og ’Millenium-serien’. Derfor var det vigtigt, at der ikke opstod læk af bogens indhold. Vi har jo også et ansvar over for de mange andre forlag, der skal udgive bogen«.

»Alle ønsker eksklusivitet, og alle ønsker at komme før de andre. Derfor besluttede vi os for, at de tidlige interviews ville foregå, uden at journalisten havde haft adgang til bogen«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det kunne lyde absurd, at man beder folk om at interviewe en mand om en bog uden at have læst den. Hvad tænker du som forlægger om det?

»Jo, men det er jeg da enig i. Men i dette tilfælde prioriterede vi at undgå læk af bogens indhold. Og alle, som har booket et interview i august, har fået lov til at læse bogen før deres interview«.

Når forlagene i højere grad bliver professionaliseret og stiller skrappere krav, bør medierne også hele tiden diskutere og forholde sig etisk til det – både på redaktionerne og i spalterne, siger Nete Nørgaard Kristensen og Unni From.

Og her er der blandt kulturjournalisterne – der ifølge forskerne traditionelt har været mere kulturformidlere end vagthunde – plads til forbedring, mener de.

»Det kræver overvejelser om, hvor man sætter grænserne som medie. Og så kræver det, at man også dækker historien om historien«, siger Nete Nørgaard Kristensen og vurderer, at kulturjournalistikken traditionelt har haft mindre fokus på at behandle det metalag i branchen, der handler om spin, penge og interesser.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden