Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anmeldere: Franzen hader virkelig mødre

Udenlandske anmeldere er ikke alle helt så begejstrede for Jonathan Franzens nyeste bog 'Purity' som Politiken.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er en af efterårets mest hypede udgivelser.

Amerikanske Jonathan Franzens nyeste bog 'Purity' har været ventet af både fans og anmeldere, siden hans seneste roman 'Freedom' udkom for fem år siden og blev en international bestseller. Politikens Kim Skotte giver seks hjerter til 'Purity' , men i udlandet er anmelderne ikke helt så begejstrede.

I Guardians anmeldelse slår forfatteren Curtis Sittenfeld et tema an, som går igen i mange af de udenlandske anmeldelser. Nemlig at Franzens med den nye roman igen demonstrerer, at han er en »exceptionel forfatter«, men også at hans kvindeportrætter mangler nuance.

»Gentagne gange har romanens mænd morderiske drifter mod deres mødre, koner og elskerinder; jeg talte mindst seks eksempler, hvilket virker som temmelig meget i en roman, der ikke er en mordgåde (trods at der faktisk sker et enkelt mord). Jeg stoler på, at disse mænd ikke er talerør for Franzen, men jeg er samtidig ikke sikker på, at det betyder noget - der er kun så og så meget mandligt raseri, jeg har lyst til at lade mig nedsænke i«, skriver Sittenfield i Guardian.

Hun kalder bogens kvinder stereotype:

»Mindre provokerende, men mere skuffende var de trivielle stereotyper personificeret af de kvindelige karakterer: skøre mødre, plagede midaldrende kvinder, der overvejer om de skal have børn eller ej, kærester og koner som ustandseligt hellere vil diskutere deres følelser og deres forholds tilstand end at have sex«, skriver Curtis Sittenfeld og undrer sig over, hvorvidt Franzen har lavet kliche-karaktererne med vilje, eller om det blot er mangel på fantasi?

Dårlige mødre og frigide koner

Huffington Post har sat to unge kvindelige kritikere til at læse bogen og lave en dialogbaseret anmeldelse, netop på grund af Franzens ry som en misogyn forfatter med tendens til modvilje mod feminister. Det ry har han fået på baggrund af flere udtalelser og kommentarer, der ifølge kritikerne begyndte med, at han i 2001 ikke ville have, at hans bog indgik i Oprah Winfreys populære bogklub, fordi Winfreys smag i bøger ifølge Franzen var »banal« og »en-dimensionel«.

Siden fulgte et 150-års portræt af den Pulitzer-vindende forfatter Edith Wharton, hvor han ifølge kritikerne understregede, hvordan hendes hendes grimme udseende var årsåg til, at hun var en god forfatter ( se gif-animerede »sexisme«-eksempler fra Franzen her).

Maddie Crum og Claire Fallon fra Huffington Post konkluderer, at han normalt hader rimeligt meget og rimelig mange i sine bøger, men at det denne gang primært går ud over tre kategorier.

»I hans seneste bog 'Purity' har han vendt sit krakilske øje mod feminisme og så yndlingsaversionen: Sociale medier. Nå ja, og mødre. Han hader virkelig mødre«, skriver en af de to anmeldere.

Bogen handler om kvinden Purity, hvis mor er skør, og som impulsivt forfølger en smuk tysk mand til Sydamerika for at blive en del af en organisation a la Wikileaks. Denne er ledet af en charmerende Julian Assange-lignende karakter, men Purity lærer senere i bogen, at den gammeldags måde at fortælle historier på bare er bedre.

Han hader virkelig mødre

Men hvad handler bogen virkelig om, spørger de Huffington Posts anmeldere sig selv:

»I dens kerne handler bogen i virkeligheden om, hvor vred Jonathan Franzen er over, at feminister ikke påskønner alt det, han har gjort for dem«, skriver de og fortsætter med at understrege bogens værste egenskaber:

»Jeg var ved at blive skør over at skulle bestemme mig for, hvilken passage i bogen som var mindst overbevisende til at beskrive en kvinde i 20'erne - men faktisk var det værste ved bogen karakteren Tom Aberants fortælling om sit »feministiske ægteskab« bedre kendt som Franzens angreb på feminisme«. De er enige med Curtis Sittenfeld om de stereotype kvindeportrætter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Mens Tom forsøger at tale rationelt, vil (hans kone, red.) Anabel. Bare. Ikke. Det er en snævertsynet beskrivelse af ægteskab, romantisk turmult og feministiske argumenter. Selv hvis disse karakterer var troværdige, har vi virkelig brug for flere super-negative, ensidede portrætter af kvinder i populærlitteratur?«, spørger de retorisk.

»Tre-dimensionel mor«

LA Times-anmelder David L. Ulin er enig i at det, som altid i Franzens romaner, vrimler med dårlige mødre. Men unancerede er de ikke - tværtimod, skriver han og citerer en beskrivelse af en af mødrene fra bogen:

»He watched as a strange thing happened in her face, a subtle but crazy-looking modulation of expressions, some interior struggle made visible — her fantasy of being a loving mother, her resentment at the bother of it«.

(»Han så på, mens der skete noget mærkværdigt med hendes ansigt, en let, men vanvittig vekslen mellem udtryk, en indre kamp, der blev synlig – hendes fantasi om at være en kærlig mor, hendes uvilje mod besværet ved det«).

Beskrivelsen, mener LA Times-anmelderen, er »livagtig« og »tredimensionel«.

Mest intime roman til dato

I New York Times skriver Michiko Kakutani ret begejstret, at Franzen rammer »en ny oktav«. I starten af bogen blev hun bekymret for, at hovedkarakteren Purity ’Pip’ Tyler ensidigt blev beskrevet som et »irritabel, lille skvat«, som bringer Franzens værste tilbøjelighed til at være nedladende frem. Men så - heldigvis - kommer der flere nuancer på Pip, mener hun.

»Pip og de andre hovedkarakterer dukker efterhånden frem som knudrede, komplicerede mennesker, som tiltrækker sig vores opmærksomhed«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun er især begejstret for den måde, Franzen får sammenflettet bogens fire plots og hovedkarakterer.

»Franzen får elegant disse historier og personer til at hænge sammen ved at bruge store stænk af Dickenske tilfældigheder og multiplot-twists til at konstruere spænding og for at underholde«, skriver Michiko Kakutani.

Hun kalder 'Purity' Franzens mest »rapfodede«, mindst »selvbevidste« og mest »intime« roman til dato.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden