På afstand ligner Psykiatrisygehuset i Slagelse ingen nyskabelse. En gul murstensbygning i fem etager og et vidtstrakt anlæg i ét plan. Det er en stor institution omgivet af en motorvej, vidtstrakte parkeringspladser og Slagelse Sygehus’ øvrige store enheder pakket ind af jordvolde og infrastruktur. Når man samler en hel regions behandling på et sted, bliver resultatet naturligvis stort.
Men det nye sygehus’ arkitektur kan noget, som de somatiske hospitaler har haft svært ved, og som ikke er opnået i samme grad på tidligere psykiatriske behandlingssteder: Det tilpasser sig patienten.
Sygehuset er bygget over ideen om, at patienten så vidt muligt skal føle sig velkommen og anerkendt som en ligeværdig med personalet og de øvrige patienter. Arkitektur alene kan ikke helbrede sygdomme, men den kan understøtte processen.
Og her er det bemærkelsesværdigt, at de forhold, der understøtter patienterne, i høj grad også gør raske mennesker glade. At kunne bruge og styrke sin krop, at være sammen med andre, at kunne have et helle i sit eget rum og at kunne komme lidt ud i det fri.
Man har vendt ideen fra de gamle sindssygehospitaler, som Risskov, Sct. Hans og Oringe på hovedet. Dengang mimede man landadelens måde at bo på med et slot i en park, fordi man mente, at de vidtstrakte grønne omgivelser ville have en beroligende effekt på patienterne. Men en tur i parken kan bogstavelig talt virke overvældende på et sygt sind.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
