På afstand ligner Psykiatrisygehuset i Slagelse ingen nyskabelse. En gul murstensbygning i fem etager og et vidtstrakt anlæg i ét plan. Det er en stor institution omgivet af en motorvej, vidtstrakte parkeringspladser og Slagelse Sygehus’ øvrige store enheder pakket ind af jordvolde og infrastruktur. Når man samler en hel regions behandling på et sted, bliver resultatet naturligvis stort.
Helbredende arkitektur
Men det nye sygehus’ arkitektur kan noget, som de somatiske hospitaler har haft svært ved, og som ikke er opnået i samme grad på tidligere psykiatriske behandlingssteder: Det tilpasser sig patienten.
Det er meget svært helt at forestille sig, hvor skræmmende hverdagsfænomener kan være, når psyken er slået af led
Sygehuset er bygget over ideen om, at patienten så vidt muligt skal føle sig velkommen og anerkendt som en ligeværdig med personalet og de øvrige patienter. Arkitektur alene kan ikke helbrede sygdomme, men den kan understøtte processen.
Og her er det bemærkelsesværdigt, at de forhold, der understøtter patienterne, i høj grad også gør raske mennesker glade. At kunne bruge og styrke sin krop, at være sammen med andre, at kunne have et helle i sit eget rum og at kunne komme lidt ud i det fri.
Sankt Hans på hovedet
Man har vendt ideen fra de gamle sindssygehospitaler, som Risskov, Sct. Hans og Oringe på hovedet. Dengang mimede man landadelens måde at bo på med et slot i en park, fordi man mente, at de vidtstrakte grønne omgivelser ville have en beroligende effekt på patienterne. Men en tur i parken kan bogstavelig talt virke overvældende på et sygt sind.
Det grønne, tror man dog stadig på, men nu er det i en langt mindre skala. I Slagelse er ’parken flyttet ind i huset’. Man har lagt patientafdelingerne ud i et afvekslende system af små gårdhaver. Igen er det ud fra betragtningen om, at hvis man har brug for indlæggelse, har man også brug for små og overskuelige rumligheder. Langsomt kan man så få låst sin frihed op og indgå i større sammenhænge.
Blid ankomst
Landskabet er kun ved at være på plads, men det bliver en afgørende faktor. Allerede ved ankomsten er der gjort meget for at afdramatisere mødet med ’institutionen’.
Det er meget svært helt at forestille sig, hvor skræmmende hverdagsfænomener kan være, når psyken er slået af led. En af de forholdsregler, der er taget, er, at belægningen på stien ikke har regulære mellemrum. Striberne mellem fliser kan nemlig være uoverstigelige forhindringer. Her er stierne støbt i ét stykke i en lys, børstet beton.
Små bakker med en god variation i beplantningen sørger for at hive storskalaen ned til små overskuelige rum, og indgangen er asymmetrisk placeret.
Selv om der arbejdes livligt på færdiggørelse, da jeg ser det, virker ankomsten allerede forholdsvis tryg, oplevelsesrig og imødekommende. Landskabet er tegnet af Schønherr, og bygningerne er tegnet af Karlsson Arkitekter sammen med Vilhelm Lauritzen Arkitekter, og alt sammen er udviklet sammen med brugerne.
Afvekslende dæmpede farver
Husets stemning er afslappet, varm og transparent. Der er en udstrakt brug af glas mellem de forskellige rum i sygehuset.
Den kunstneriske udsmykning er udviklet i overensstemmelse med den stemning, arkitekturen sætter. Der er brugt birkefiner til vægbeklædning, og træbetonlofterne og gulvene står i samme varme beige nuance.
Væggene er farvesat af billedkunstneren Malene Landgreen, der har skabt en afdæmpet farvekode gennem hele huset i en behageligt vekslende dynamik, der blidt understøtter orienteringen.
Alt efter hvor godt man har det, og hvor meget man er i stand til at se andre i øjnene, kan man enten være helt privat på sit eget værelse, eller man kan åbne sit rum og gøre det til en del af fællesskabet. Fællesområderne er der gjort særlig meget ud af, fra fitnessrum, idrætssale og en lille svømmehal til hver afdelings køkken, der kan åbnes til smukke gårdrum.
Lyset skifter
Selv møderum er transparente klædt i glas med digte skabt af Ursula Andkjær Olsen i samarbejde med patienter. De tager alle udgangspunkt i omgivelserne og værelsets nummer. Således er det kunsten, der hjælper én til at finde rundt i huset.
