Lige så sikkert som at Jellingestenene står i Jelling, lige så sikkert er det, at langt de fleste af statens kulturelle institutioner i dag ligger i rigets hovedstad.
Det er i København, at ikke blot de absolutte nationale fyrskibe – Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Det Kongelige Teater – ligger fast forankret sammen med selve Kulturstyrelsen og de store kongelige skoler for kunst, musik og film.
I den økonomisk mindre tungt lastede ende er det også her, at staten inviterer danskerne om bord i flådens historie på ubåden ’Sælen' og torpedomissilbåden ’Sehested’. Og det er også i København, at Sprognævnet med en mindre stab vogter over bevægelserne i det danske sprog.
Fra provinsen har kritikken længe gjaldet mod tendensen til at samle statslige arbejdspladser i og omkring København. Oprøret har vundet gehør på Christiansborg.
Og det kan nu også flytte rundt på Kulturministeriets brede vifte af mere eller mindre farverige institutioner.
Kulturstyrelsen til Fyn
I statsminister Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag annoncerer Venstre at ville »arbejde for, at der placeres flere statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet«.
Alle ministerier – herunder også Kulturministeriet – er derfor blevet sat til at producere forslag til, hvilke statslige arbejdspladser der kan flyttes ud, slog statsministeren fast på Venstres sommergruppemøde, da han redegjorde for den profilerede udflytningsplan, som regeringen vil offentliggøre inden Folketingets åbning den første tirsdag i oktober.
Politiken har derfor spurgt alle landets borgmestre til, hvilke dele af det kulturelle arvegods der med fordel kan sendes ud af København. Sprognævnet kunne eksempelvis lige så godt ligge et sted i Østjylland, angiver Jan Petersen (S) fra Norddjurs.
»Der er jo ikke noget, der binder Sprognævnet særligt til hovedstaden. I det østjyske findes der også en meget stærk akademisk base, så det vil være vanskeligt at påstå, at man ikke der vil kunne finde den nødvendige faglige ekspertise og arbejdskraft«, siger han.
LÆS MERE
Blandt de 37 borgmestre, der har deltaget i rundspørgen, peger 15 på selve administrationen i Kulturstyrelsen, Styrelsen for Slotte og Ejendomme eller Statens Arkiver.
»Når man nu spørger til det kulturelle, kunne Kulturstyrelsen eller eksempelvis Filmskolen sagtens ligge på Fyn. Vi har jo Peter Aalbæk fra Zentropa gående nede på Sydfyn hver anden dag, hvor vi møder ham i trafikken. Det bobler meget hernede, og vi har haft optagelser på både Hagenskov Gods og på det gamle savværk«, siger Assens’ borgmester, Søren Steen Andersen (V), som blandt andet har lagt kommune til optagelserne af Ole Bornedals stort anlagte tv-serie ’1864’.
Også Odenses Anker Boye (S) peger specifikt på en udflytning af Kulturstyrelsen til Fyn som en oplagt mulighed, men i Assens vil man være åbne for enhver statslig arbejdsplads, der kan understøtte økonomien i den trængte sydvestfynske kommune.
Det Kongelige Teater vil ingen af borgmestrene uden for hovedstaden have fingre i. Ønsket om udflytninger er ikke udtryk for krav om milimeterretfærdighed, understreger Søren Steen Andersen:
Vi beder ikke om den samme leverpostej over hele landet, men blot om lidt større respekt
Søren Steen Andersen
»Vi beder ikke om den samme leverpostej over hele landet, men blot om lidt større respekt for, at der også findes kræfter i provinsen, som har et berettiget krav på noget opmærksomhed. Vi siger derfor til statsministeren: Vi ved, at du smækker et stykke papir på bordet inden ret længe. Vi er ikke kræsne, så kom ud til os, og så slår vi de pæle i, der skal slås i. Vi tager det, der kommer. Det er vi vant til«.
Bud efter ubåden ’Sælen’
Den beskedne tilgang ligger muligvis også bag flere borgmestres udpegning af de militære museumsskibe på Holmen som oplagte kandidater til at blive sejlet ud af Københavns Havn. Det gælder blandt andet Jørgen Otto Jørgensen (S) fra Ærø, der får opbakning fra sin radikale kollega i nordjyske Rebild.
»De der tre skibe kunne da snildt spille sammen med deres søfartsskole eller andre steder i landet, hvor vi har maritim historie«, siger Leon Sebbelin og understreger, at Rebild ikke selv vil have hverken torpedomissilbåd eller ubåd placeret i en af kommunens søer.
Han vil tage hensyn til hele landet, så debatten ikke ender i egennyttigt kapløb mellem kommunerne, siger han, og derfor er han gået sammen med fire nordjyske borgmesterkolleger for at koordinere indsatsen.
LÆS DEBATINDLÆG
Er ønsket om en kommende udflytning af også kulturinstitutioner kompakt på tværs af partiskel uden for hovedstaden, lyder afvisningerne næsten lige så unisont fra både de røde og blå borgmestre omkring København.
»Når man har en hovedstad, som skal have kunstneriske miljøer og tiltrække de bedste udefra, som oftest hellere vil bo i København end på Lolland, er det vigtigt, at man beholder en stor del af kulturen samlet i et land som Danmark. Vi bliver simpelthen for små og udvandede, hvis vi spreder alting ud. Det er et basisvilkår, at skal et kulturliv fungere, er man nødsaget til at samle meget af det. Det lyder måske ikke retfærdigt, men det er der så meget, der ikke er«, siger Glostrups Venstre-borgmester, John Engelhardt.
Så det er en kvalitativ nødvendighed, at en stor del af kulturlivet er centraliseret?
»Ja, det er det. For ellers vil det slet ikke være der«.
Det er jo dit eget parti, der som regering har sat fart på de her udflytningsplaner. Hvordan har du det med det?
»Jeg har det sådan, at man gerne må flytte arbejdspladser derhen, hvor der er et fagligt eller økonomisk rationale. Men jeg har også den principielle holdning, at det er en rigtig skidt idé at flytte arbejdspladser ud bare for at flytte dem ud. Tendensen i hele verden er jo, at folk flytter fra mindre byer til større byer, og det stopper man ikke ved at flytte selv tusinde arbejdspladser til Holstebro«, siger John Engelhardt.
Billedet af statens nuværende administration af kulturstøtten som udbredt uretfærdig går igen, når man spørger kommunerne uden for hovedstaden. Det er de nordjyske teatre, der ifølge Rebilds borgmester får mindre tilskud end hovedstadens scener, »uanset om man gør støtten op per spilleaften eller per solgt billet«. Og det er statens historiske forventninger om mere kommunal medfinansiering, når de landsdækkende museer ligger langt fra hovedstaden, eksempelvis i Norddjurs Kommune.
»Nationalmuseet får løst store dele af formidlingen af dansk landbrugs historie hos os på Gammel Estrup. Men her har vi i Norddjurs Kommune været nødt til at give tilskud for at dække dækningsafgiften. Mig bekendt går Københavns Kommune ikke ind og dækker dækningsafgiften for Nationalmuseet«, siger borgmester Jan Petersen (S) om den særlige institutionelle ejendomsskat.
I Politikens rundspørge peger den midtjyske borgmester på Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm som en oplagt institution at flytte til herregårds- og landbrugsmuseerne på godset Gammel Estrup. Kulturminister Bertel Haarder (V) har ikke ønsket at lade sig interviewe om borgmestrenes konkrete forslag eller udflytning af kulturinstitutioner generelt.
Han henviser til regeringsgrundlaget og til, at »alle spørgsmål omkring udflytningen af statslige arbejdspladser vil blive belyst«, når den samlede strategi kommer.
