Michael Christiansen: DR kan ikke være nr. to

Lyt til artiklen

Det er fire dage siden, den tidligere chef for Det Kongelige Teater Michael Christiansen for første gang satte sig for bordenden som formand for DR’s bestyrelse.

Og hvis nogen skulle være i tvivl, så er det en formand med meget store ambitioner, der nu regerer. »Danmarks Radio skal være second to none på alle områder. Adel forpligter – og det, der forpligter her, er den offentlige finansiering. Den må aldrig blive en sovepude, men skal være et incitament til at blive bedre«, siger den 63-årige nye formand. »DR’s programmer skal have en højere kvalitet end det, man kan lave på kommercielle vilkår – heriblandt TV 2’s hovedkanal, der i dag er kommercielt finansieret. Ellers er der ikke nogen berettigelse i det offentlige tilskud. Jeg ser public service som et krav om både niche og bredde. DR skal være public service-kanal for hele Danmark og skal være værktøjskasse for fiskeren på Nordsøen og for journalisten på Politiken. Det er helt forskellige behov, de har. Vi skal sikre, at DR på enhver måde bliver leverandør til det enkelte menneskes værktøjskasse i livet, når det gælde både den samfundsmæssige, den sociale og den kulturelle del af tilværelsen. Du skal kunne hente ballast i DR, som du kan bruge til at træffe dine egne beslutninger og leve dit eget liv. Du skal ikke hente holdninger i DR, men du skal være en smule klogere, en smule bedre underholdt og en smule mere dybsindig, når du lukker for DR. Somme tider kan det godt være, at man taber begrebet værktøjskasse og bare bliver rødgrød med fløde over for befolkningen. Og det er ikke godt nok«, siger Michael Christiansen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her