Knud Bidstrup bemærker, hvordan musikerne signalerer til hinanden. Nogle gange lytter han til helheden og samspillet. Andre gange skiller han et enkelt instrument ud. Lige nu er det guitaristen Michael Lee Rasmussen, Knud følger. »Fantastisk guitarlyd. Det ville man aldrig kunne efterligne på et keyboard«, siger Knud Bidstrup. Vi er på Mojo Blues Bar i København. Kvinderne er iført skovmandsskjorter, og mændene ryger. En tropeventilator fordeler dovent den fugtige varme luft, og flere tilskuere vifter sig om ansigtet med programmer. På den lille scene står Troels Jensen Band, som har rødder i det hedengangne Delta Blues Band. Knud Bidstrup er 53 år. Tidligere tog han altid til Roskilde Festival og ofte på Paramount i Roskilde, Saltlageret eller Huset i København. Nu er han medlem af Musikforeningen 5-øren og går til koncerter i Amager Bio, på Mojo eller opsøger de store begivenheder, når favoritter som Roger Waters gæster København. Og så spiller han selv et par timer om dagen på sin Fantom G8-synthesizer, der kan så ufattelig meget, at den går under betegnelsen ’music workstation’. Gallerier, museer, teater, ballet, opera og klassisk musik? »Det er ikke noget, jeg opsøger«. Til gengæld har Knud Bidstrup opsøgt levende rytmisk musik, siden han var barn. Han kan stadig fremkalde billederne fra den første livekoncert for sit indre blik: Rocken var vild Den lille gymnastiksal på Vor Frue Skole i Roskilde var tæt pakket til skoleafslutningen i sommeren 1968. Drengene var plyssede, og pigerne havde strutskørter på. Forældrene til de 7.-klasser, som skulle forlade den lille skole, var i deres stiveste puds.
Oppe fra gymnastiksalens balkon kunne Knud, som netop var blevet færdig med 4. klasse, skue ud over det hele. Ind på en lille interimistisk scene trådte et langhåret beatorkester og fyrede den af. Oppe foran begyndte pigerne at danse. »De billeder har sat sig på lystavlen. Det var min første liveoplevelse, jeg var helt uforberedt, og der skete noget med mig, som jeg har svært ved at sætte ord på. Det var både meget mærkeligt og fantastisk spændende. Jeg tror, det var der, jeg blev tændt for alvor«, siger Knud Bidstrup. Knuds forældre – en assurandør og en hjemmegående husmor – havde ellers sendt ham til klaverundervisning, og Knud var ved at lære Mozarts etuder. Men rocken var vild, den var fri, den var oprør, og den var en del af tiden, så den vandt. Nøgne hippier og tårer Knud Bidstrup fik en spolebåndoptager og et par høretelefoner i konfirmationsgave i 1971. På det lokale bibliotek lånte han lp’er med Rolling Stones, Beatles, David Bowie og Jethro Tull og overspillede dem. Og så lå han ellers og lyttede til musik på sit teenageværelse.
