Der er især én detalje, Henrik Svindt stadig husker fra opklaringen af Danmarkshistoriens største bogtyveri.
Opkaldet, han fik den dag politiet ransagede den formodede bogtyvs gule bungalow i Espergærde. Bogtyven var død, så de havde ikke regnet med at finde noget særligt hos hans enke, højst et par bøger eller ti. Men efter ransagningen den novembermorgen i 2003, ringede betjentene med en overraskende melding til Henrik Svindt, der som kriminalinspektør ledede efterforskningen.
»»Det er bøger alle steder«, sagde gutterne i telefonen. I kælderen, i skabe, i entréen, under sengen. I reolerne stod de ikke bare på række, der var to rækker per hylde. Der var vanvittigt mange bøger«, husker Henrik Svindt.
Med fundet i Espergærde blev et mystisk bogtyveri endelig løst. Et bogtyveri, der i kroner og ører er cirka 11.000 gange større end den forbrydelse, jeg er gået i gang med at opklare. Det var forskningsbibliotekaren fra Det Kongelige Bibliotek, der havde gjort det. I årtier havde han lige så stille fjernet tusindvis af bøger fra bibliotekets hylder. Før ransagningen havde ingen kendt til omfanget af det.
»Bøgerne lignede noget, du kunne købe på loppemarkedet for en 10'er. Men da vi fik dem undersøgt af bibliotekets handskeklædte eksperter fandt vi ud af, at der var tale om bøger for flere hundrede millioner kroner. Beløbsmæssigt er det den største sag, jeg nogensinde har været med til at opklare«, siger Henrik Svindt.
Henrik Svindt, der efter 38 år i politiet i dag er pensioneret kriminalinspektør, taler om sagen med en vis tilfredshed. Mysteriet, som døbtes 'Det Store Bogtyveri', blev opklaret, og selv om bogtyven var død, kom hans efterkommere i fængsel for hæleri.
Vi er på Politimuseet - et sted, der ligner rekvisitrummet til en krimiserie: Her er bøger med hulrum til at skjule stoffer, sort-hvide mug shots af barnemordere og knive som drabsmænd har brugt til at partere deres nærmeste.
Normalt fortæller Henrik Svindt historier fra sin tid i politiet til museumsgæsterne, men i dag har han indvilget i at møde mig her for at give mig nogle tips til opklaringen af 'mit' bogtyveri, der stadig er meget langt fra at være opklaret. Det Lille Bogtyveri, kalder jeg det med tanke på, at der kun er tale om én stjålet bog, og den ikke ligefrem er millioner værd. Men mysteriet om, hvem der har stjålet den unikke bog med tekster af Paul Auster og Siri Hustvedt fra non profit-boghandlen i Møllegade er dog mindst lige så mystisk, synes jeg. Hvem har gjort det? Og hvorfor?
Afhøring: Husker intet
I sidste uge forsøgte jeg at få svar på, hvordan bogtyveriet var sket ved at besøge gerningsstedet, boghandlen i Møllegade på Nørrebro. Men jeg kom ikke meget videre. Bogen var forsvundet en lørdag i august, uden at nogen havde opdaget det. Først dagen efter blev det konstateret, at bogen var stjålet. Ingen mistænkte, ingen videoovervågning, ingen oplagte spor.
Jeg har siden da afhørt flere af de frivillige fra boghandlen. En af dem er 25-årige Magnus Friis, som var i boghandlen fra klokken 10-14, den lørdag bogen forsvandt. Men ligesom det kan være svært at huske præcis, hvilken vej man cyklede hjem fra arbejde i onsdags, eller hvad man egentlig spiste til morgenmad mandag for to uger siden, står dagen ikke klart i hans hukommelse.
»Der var omkring seks kunder den dag. Måske flere, måske færre. Ingen af dem var påfaldende. De har givetvis alle sammen været unge københavnere eller internationale studerende, gerne sådan lidt smarte i tøjet som vores kunder plejer at være. Det hele er lidt uklart«, siger han, da jeg ringer til ham.
Inspektørens mavefornemmelse
Kort sagt står jeg efter en uges søgen stadig ved nulpunktet i min jagt efter bogen. Når jeg går på gaden, er jeg begyndt at forestille mig, at tilfældige fremmede er bogtyven. Hvad med ham der, den ældre mand med de fedtede briller og den mistænkeligt store taske? Eller den unge kvinde med de højtaljede bukser på bænken ved søerne som opslugt - alt for opslugt? - læser Siri Hustvedts nyeste bog.
Det er derfor, jeg nu har indhentet assistance fra en professionel. Hvis der er nogen, hvis mavefornemmelse jeg har lyst til at følge, er det Henrik Svindts.
Den pensionerede politimand er enig i, at det er meget få spor at gå efter. Alligevel har han, når jeg presser ham lidt, en idé han gerne vil dele med mig.
»Der er jo rigtig mange, der har det der samlergen. I sagen om 'Det Store Bogtyveri', var det jo et tyveri, som var foregået over mange år. Vi fandt flere tusinde bøger i hans hjem, men det var jo kun en brøkdel, han havde solgt. Det er svært at sige noget om, hvorfor han stjal dem, men jeg tror, det var det der samlergen. Det samme er måske tilfældet her. Man har en bogsamling, stor eller lille, og så er det nogle værker, man bare må have fingre i«, siger Henrik Svindt og bliver så endnu mere konkret.
»For mit indre blik ser jeg en ung mand. Sidst i tyverne, starten af trediverne, sandsynligvis fra lokalområdet, som interesserer sig voldsomt for kultur og især litteratur og bøger. Lidt af en bognørd, som bare måtte eje den bog«.
En ung, hip, mandlig bogsamler fra Nørrebro. Et øjeblik føles det som om, jeg er kommet lidt nærmere på tyven. Henrik Svindt foreslår, at jeg kontakter et sted, hvor de ved noget om, hvad der foregår i hovedet på en bogsamler. Et auktionshus eller et antikvariat for eksempel. Måske kender de ligefrem til en bogsamler med en passion for Auster eller Hustvedt.
Bogsamlernes klub
Nordens største antikvariat ligger rent faktisk i København. Vangsgaards hedder stedet, som råder over tusinder af gamle, værdifulde bøger i Fiolstræde i Indre København. Der må der komme mange bogsamlere, tænker jeg.
Direktøren hos Vangsgaards hedder Christian Kaaber. Og han har ikke bare kontakt med samlere via antikvariatet, finder jeg ud af. Han er selv bogsamler og medlem af en af de vildeste klubber for bognørder: Dansk Bibliofilklub. En klub med 70 medlemmer som man kun kan komme med i, hvis man på logevis bliver anbefalet af to eksisterende medlemmer.
Christian Kaaber virker om nogen som manden, der kan hjælpe mig. Da han ikke tager sin telefon, skriver jeg en mail. Og lidt senere samme aften kommer der et lovende svar tilbage.
»Hvad angår bogtyverier var jeg med til at opklare et spektakulært et af slagsen, hvor bibliomani spillede en ikke uvæsentlig rolle...«, står der.
Vi aftaler at mødes i antikvariatets bagerste lokale, hvor han opbevarer de allermest sjældne og dyre bøger. Han kalder det w underkammeret.
Dette er andet af i alt seks kapitler i historien om Det Lille Bogtyveri. Første, tredje,fjerde,femte og sjette kapitel kan nu læses på pol.dk.
Hver fredag besøger Sandra Brovall desuden podcasten Bogfolk med seneste nyt i sagen. Hør kapitel 2 her:
fortsæt med at læse
