Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børnebordet vandt over voksenbordet i EU-afstemningen

Børnene er efterhånden blevet store, men de bliver siddende ved børnebordet, fordi de vinder, hvis bare de holder sig til at sige nej.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er en virkelig konflikt mellem dem, der siger nej, og dem, der siger ja.

Mellem dem, der udøver magt, og dem, der siger, at de repræsenterer afmagten. De vrede vinder valgene, mens de såkaldt ansvarlige regerer til hverdag.

Men det bliver sværere og sværere at regere, fordi de vrede mobiliserer mere og mere. Den amerikanske valgkamp bliver domineret af en rasende hvid milliardær, som hævder afsindige ting om mexicanere og kvinder, og en overlæge, der afviser evolution og proklamerer, at en muslim aldrig må blive præsident.

Det gamle arbejderparti i Storbritannien har valgt en protestpolitiker som formand, og protestpartier som Frihedspartiet i Østrig, Front National i Frankrig og Sverigedemokraterna i Sverige står nu til at blive de største partier i deres lande.

Vi kender også konflikten i Danmark, hvor nej vinder over ja, og protestpartier fik halvdelen af stemmerne ved det seneste folketingsvalg. Men vi har ikke de rigtige begreber til at beskrive, hvem der vandt, og hvem der tabte torsdag aften i Danmark.

Det er ikke en kamp mellem folket og eliten, eftersom de to grupper er nogenlunde lige store. Det ville i givet fald være det mindste folk og den største elite i verden. Det er heller ikke en kamp mellem overklassen og underklassen. Og endelig er det indlysende, at det heller ikke er en kamp mellem venstrefløjen og højrefløjen.

Måske har komikeren Jonatan Spang givet det bedste billeder af kampen mellem ja og nej. Han fortæller i sit aktuelle show om konflikten mellem ’voksenbordet’ og ’børnebordet’, som vi kender fra familiefester.

Dem, der sidder ovre ved voksenbordet, kalder sig ansvarlige, og de synes, at dem ovre ved børnebordet er populistiske og forkælede. De vil ikke indrømme det ovre ved voksenbordet, men de hader den danske grundlov, som gør, at dem ovre ved børnebordet også har noget at skulle have sagt.

De synes, demokrati er angstprovokerende, fordi det betyder, at dem ovre ved børnebordet skal være med til at bestemme. Når man træffer beslutninger ved folkeafstemning, er det som en afgørelse ved håndsoprækning, hvor børnebordets løftede hænder betyder lige så meget som hænderne ved voksenbordet.

De synes ovre ved voksenbordet, at det er pinligt, at de forkælede unger ved børnebordet ikke forstår, at store EU har været så tålmodig med de umodne danskere.

SKYGGEKABINETTETS PODCAST

Nu må de lære at opføre sig ordentligt og sige ja. EU har været så sød ved os, og så er vi så dumme at sige nej. Indimellem kommer dem fra voksenbordet over til børnebordet og siger jovialt: »Hør lige her, krudtugler, I kan da ikke lide pædofile, vel? Det skal vi have stoppet, ikke? Så skal I bare stemme ja«.

Ligesom de for 15 år siden kom over og sagde:

»Hej venner, I synes da ikke, at Danmark skal være et fattigt land, vel? Er det ikke bedst, hvis far og mor har et arbejde? Så skal I altså bare stemme ja til euroen«.

Men ovre ved børnebordet vil de ikke adlyde. De siger nej, nej og nej.

Ovre ved børnebordet vil de ikke adlyde. De siger nej, nej og nej

De stoler ikke på dem fra voksenbordet. De ved, hvor meget de har manipuleret før, og de husker, hvordan alt det, de voksne sagde om, at euroen var den eneste vej til velstand, var løgn.

Børnene er efterhånden blevet store, men de bliver siddende ved børnebordet, fordi de vinder, hvis bare de holder sig til at sige nej. De siger selvfølgelig aldrig rigtig nej, for Enhedslisten drømmer om et bedre, renere og mere ideelt fællesskab, der bare ikke findes, og som ikke har nogen institutioner endnu.

Dansk Folkeparti vil bare have en anden aftale med voksenbordet, så derfor siger de nej og råber i øvrigt, at de vil bestemme selv.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det interessante er, at børnebordet politisk set er blevet meget stærkere over de seneste år, mens voksenbordet er blevet svagere.

Hvem husker ikke de dage, hvor Lars Løkke Rasmussen fra voksenbordet tiggede og tryglede Kristian Thulesen Dahl om at komme med over til de store og sidde. Men han ville ikke derover, for han vil ikke have børnebordet imod sig.

Konflikten mellem børnebordet og voksenbordet svarer til det, den franske forsker Pierre Rosanvallon har kaldt ’mod-demokratiet’.

De kræfter, der undersøger, afslører, overvåger og udstiller magthavere, er blevet voldsomt forstærket af den kulturelle, teknologiske og politiske udvikling. Mens de, der regerer, er blevet svagere og svagere. Børnene har gennemskuet de voksne, men de vil ikke selv være voksne.

Og de voksne kan ikke finde ud af, hvordan de skal regere unge mennesker, der bestemmer selv.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden