almindeligt. olk, der klæder sig ud som vikinger, går igen på mange vikingeattraktioner herhjemme. Her fra dette års  vikingefestival på Trelleborg ved Slagelse.
Foto: Mads Nissen (Arkivfoto)

almindeligt. olk, der klæder sig ud som vikinger, går igen på mange vikingeattraktioner herhjemme. Her fra dette års vikingefestival på Trelleborg ved Slagelse.

Kultur

Vikinger sælger ikke sig selv

Danmark forsøger at markedsføre vikinger bedre for at trække flere turister til.

Kultur

Vikingetiden er aldrig blevet markedsført over for turister i Danmark på samme måde som H.C. Andersen og Den Lille Havfrue. Det vil en række museer og turistorganistationer nu råde bod på. På ryggen af internationale tv-succes’er som HBO-serien ’Vikings’ bliver der skruet op for samarbejdet og markedsføringen af vikingerne.

LÆS ANMELDELSE

I dag besøger 1,2 millioner mennesker årligt de mange vikingeattraktioner i Danmark, men forventningen er, at det tal kan komme væsentligt højere op. Blandt andet med vikingeøl og vikingewellness.

For, som den legendariske historiker og tv-personlighed Erik Kjersgaard allerede i 1982 udtrykte det i ’Kjersgaards Danmarkshistorie’: Vikingetiden er »den eneste periode i vores historie, der har vakt en vis international opmærksomhed. Hvad skulle vore turistforeninger dog gøre uden disse skæggede bamser, der fremtræder som et ægte og farverigt udtryk for dansk vildskab«.

Men turisterne kommer ikke, bare fordi turistorganisationerne fokuserer mere på dem, advarer arkæolog Andreas Bonde Hansen, der er i gang med en ph.d.-afhandling om attraktioner fra perioden 600-1350.

Hvis man havde sit 'Vikinge-Mona Lisa', kunne man godt lave ølbrygning og vikingewellness og anden tivolisering udenom

»Vikinger er ikke så populære, som museer og turistbranchen tror. Der er en forestilling om, at der er et meget stort potentiale, som bare skal markedsføres, så kommer folk i hobetal. Det gør de altså ikke«, siger han.

Andreas Bonde Hansen er tilknyttet Museum Vestsjælland, Trelleborg og Sagnlandet Lejre. Målet med hans ph.d. er at komme med bud på, hvordan man fremmer kulturarven, så den tiltrækker flere mennesker.

Problemet for vikingeattraktionerne er ifølge Andreas Bonde Hansen, at mange tilbyder stort set samme oplevelse: Folk, der klæder sig ud for at vise, hvordan vikingerne levede – og så vikingemarkeder.

»Kigger man på besøgstallene, så tiltrækker de mest besøgte vikingeattraktioner omkring 130.000. Det er ikke meget sammenlignet med den halve million, kulturarvsattraktioner som Hammershus på Bornholm og Den Gamle By i Aarhus tiltrækker«, siger han.

Hvis vikingerne skal blive en større attraktion i Danmark, skal der laves noget helt grundlæggende om,

Attraktionerne mangler det helt særlige, der får folk til at opsøge dem. Som Louvre med Mona Lisa eller de storslåede katedraler Notre Dame og Kölner Dom.

»Hvis man havde sit ’Vikinge-Mona Lisa’, kunne man godt lave ølbrygning og vikingewellness og anden tivolisering udenom. Men det kræver mange års påvirkning for at få denne her sakrale, meget følelsesladede oplevelse, som Mona Lisa eller Kölner Dohm giver «, siger han.

Krigsborg

Det, der i dag giver publikum en stor ikonisk og mindeværdig oplevelse i Skandinavien, er ikke vikingetiden, men i højere grad for eksempel frilandsmuseer, viser Andreas Bonde Hansens forskning. Ofte fordi de tilbyder en mere flerdimensional oplevelse.

Det er noget andet at gå ind i et hus, hvor nogen faktisk har arbejdet og levet deres liv i 1600- eller 1700-tallet, end at besøge vikingeattraktioner, hvor nogen leger vikinger, siger Bonde Hansen.

»Vikingetiden bliver unødigt tegneserieagtig. Man kan ikke løsrive sig fra stereotyper og nogle meget engagerede fritidsvikinger, der ofte står for denne formidling. Men man er nødt til fokusere på det, det handler om«.

LÆS ARTIKEL

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For eksempel undrer det Andreas Bonde Hansen, at der i sin tid blev brugt en masse ressourcer på at bygge en vikingelandsby ved Trelleborg, der forsøger at vise, hvordan hverdagslivet for almindelige vikinger var, når Trelleborg var et af vikingernes vigtigste forsvarsanlæg.

»Trelleborg er krig og militær. Den er resultatet af en konflikt med verdens mægtigste herskere i slutningen af 900-tallet, de tysk-romerske kejsere. Det har man fået øjnene op for de senere år og er blevet gode til at udvikle. Men det tog lang tid, måske fordi man havde landsbyen og havde brugt resurser på den«, siger han.

Vi har en kulturarv, som vi ikke har brugt nok over for turisterne

Men selv i dag markedsfører man Trelleborg som ’kongeborg, landsby og arkæologiske fund’, fremhæver han.

»Det er meget identitets- og attribut-løst. Alternativet kunne være ’State of the art Viking Military Heritage og bolværk i europæisk storkonflikt’ eller noget i den stil«, siger Andreas Bonde Hansen.

Ifølge Andreas Bonde Hansen bør man udvælge mellem tre og fem vikingesteder i Danmark, som man gør til superattraktioner for at tiltrække flere turister.

Markedsføring er vigtig

I Sagnlandet Lejre er direktør Lars Holten helt enig i, at markedsføringen ikke kan stå alene, men den hjælper.

»Man har fokuseret på H.C. Andersen og Den Lille Havfrue. Vi har en kulturarv, som vi ikke har brugt nok over for turisterne. Markedsføring er utrolig vigtigt«, siger han.

Lars Holten tror på, at samarbejdet mellem en række af de største vikingeattraktioner i Vikingebuen og turistorganisationerne gør det muligt at skabe et bedre tilbud, så man kan lave deciderede vikingeruter gennem Danmark, som interesserede kan tage på. Samtidig er der ved at blive lavet en ’Turen går til Vikingetiden’ på Politikens Forlag.

»Når der bliver talt om ølbrygning, wellness og den slags, så er det jo ikke fordi museerne skal kaste sig ud i det, men fordi der kunne være andre aktører, der i samarbejde med museerne greb muligheden og bryggede en øl, som vikingerne gjorde, eller lavede vikingewelness. Det kunne styrke deres egen fortælling og være end del af vikingeruten. Der er masser af hype om nordisk mad, som jo har hentet elementer fra vikingetiden«, siger han.

Men Lars Holten er helt enig med Andreas Bonde Hansen i, at vikingeattraktionerne kan blive bedre til at skabe autenticitet og stedbundethed. Ligesom han er enig i, at det er godt at have fyrtårne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Trelleborgene er på Unesco’s tentativ-liste over verdensarv. Det ville være fantastisk at få dem på listen. Hos os er vi blev nationalpark, et begreb, som de fleste turister kender. Og vi arbejder på at skabe det sakrale, han efterspørger. Vi har fået 75 millioner kroner fra Augustinus Fonden og A.P. Møller Fonden til at genskabe den kongehal, der er fundet hos os, og som er den største i verden. Den bliver 60 meter lang«, siger Lars Holten.

--------------------------

Rettelse: Ved en fejl fremgik det ikke af en tidligere version, at også A.P. Møller Fonden har givet penge til genopførelsen af kongehallen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce