Blodig historie om aser og kristne underholder uden stor kvalitet

Religionskrig. Billedet er fra rollespillet 'Krigslive 8' tilbage i 2012. Her prøvede de kristne korsriddere at fordrive Islands sidste vikinger. Arkivfoto: Morten Langkilde
Religionskrig. Billedet er fra rollespillet 'Krigslive 8' tilbage i 2012. Her prøvede de kristne korsriddere at fordrive Islands sidste vikinger. Arkivfoto: Morten Langkilde
Lyt til artiklen

Sagaen om Valhal er et overdrevet flot projekt. Flot. Men også overdrevet. Researchstærkt nok til at kaldes lærd og farverigt nok til at kaldes kulørt: Drabelige optrin af livet i Norden, dengang aser og asynjer, norner og vølver færdedes blandt de dødelige.

I de første 3 bind – på dansk 2004-06 – blev de blodigt stridende (folke?)stammer aser og vaner, repræsenteret ved hhv. Thor og ’Freja’ (bd. 1) avlede gudinden ’Idun’ (bd. 2) hvis datter var ’Saga’(bd. 3).

Det konsekvent kvindelige perspektiv på de blodige tider bliver ikke mindre interessant for netop danske læsere i den nu genoptagne series 4. bind, hvor striden står mellem den gamle asatro og de ny »korsdyrkere«:

Tolstoj-noveller er både for de krigsliderlige og for skeptikerne

Sigrid er nemlig den Sigrid Storråde, som ifølge sagaerne spillede højt spil som midtpunkt mellem tre skandinaviske kongsemner: Sveernes Erik Sejrsæl, danske Svend Tveskæg og norske Olav Tryggvason. Iscenesatte hun ligefrem slaget ved Svold?

En datidig krønike gør sagndronningens identitet usikker – er hun den samme som en vendisk Swietoslawa eller Gunhild?

Men Hildebrandt tager jo sagaerne på ordet, så her er midtsvenske Sigrid Frejas udvalgte og dermed født fjende af den konge i Jelling, der jo »kristnede danerne«.

Hun brænder varm på den lyshårede, blåøjede og (endnu) asatro jomsviking Svend, som siden fik Tveskæg og som uægte søn af Harald Blåtand tog livet og kronen fra sin flommefede far, med plejefaren Palnes (Palnatokes) bistand. Problemet er bare, at Sigrid er lovet væk til svenske kong Erik, hvis trone Haralds svigersøn gør krav på ...

Vikinger sælger ikke sig selv

Stor litteratur er det ikke, men underholdende. Hildebrandts uforfærdede blod- og brand-skildring af valkyriernes høst og himmelridt under slaget ved Fyrisvallar er en vølveversion af ’The Walking Dead’ akkompagneret af wagnersk dødsmetal.

Sagaernes lunt lapidariske humor – som f.eks. også i Frans G. Bengtssons ’Røde Orm’ om samme periode – er desværre ikke hendes sag, og figurtegningen er ikke just subtil.

Men der er smæk for skillingen i skrønen om en politiserende sagndronning, der både blev mor til svenske Olof Skødkonge og mormor til vores Svend Estridsøn – 3 bind mere er annonceret, det næste netop om datteren ’Estrid’.

Søren Vinterberg

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her