0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ordene ært og bønne havde vi altså i forvejen

Indoeuropæerne kom til Danmark med det meste af det sprog, vi har i dag. Men oldtidens bønder lånte dem også en stribe ord, de ikke kendte i forvejen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

illustration: Per Bergsbo

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Nok kom indoeuropæerne rejsende fra de ukrainske stepper for fem tusind år siden med splinterny teknologi som hjulet og vognen. I munden havde de sproget indoeuropæisk, som med tiden fortrængte de lokale sprog i hele Europa. De indoeuropæiske kvægnomader kom også til Danmark og var særligt glade for den jyske hede. Men på Sjælland fortsatte den tidligere bondekultur og lånte en række ord ud til indoeuropæisk, som stadig findes i de germanske sprog. Nemlig ord som i vore dage hedder ært, bønne, kristtjørn og bregne. Det viser et nyt – og relativt usædvanligt – samarbejde mellem en arkæolog og en sprogforsker fra Københavns Universitet.

Hidtil har man troet, at de lokale kulturer underlagde sig indoeuropæerne. Men den nye forskning viser, at der snarere har fundet en kulturudveksling sted. Indoeuropæerne var kvægnomader, og selv om det lykkedes dem at tæmme hesten, havde de ikke nogen idé om, hvad man skulle bruge den fede landbrugsjord i Østdanmark til. Derfor overlevede den eksisterende landbrugskultur på Sjælland og i Østjylland i 200-300 år og føjede en række ord for dyr, planter og afgrøder til indoeuropæernes ordforråd.

»Vi har troet, at der blev talt indoeuropæisk i Danmark i stenalderen. Men det viser sig, at der er et lag af ord, som allerede var i den lokale befolkning, da indoeuropæerne kom. De har ikke gennemgået samme lydændringer gennem historien, som alle de indoeuropæiske ord har. Det er ord som kløver, roe, græskar og hør. Det tyder på, at indoeuropæerne har lært en del om landbrug fra den lokale befolkning«, fortæller sprogforsker Guus Kroonen fra Københavns Universitet.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts