Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

illustration: Per Bergsbo

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ordene ært og bønne havde vi altså i forvejen

Indoeuropæerne kom til Danmark med det meste af det sprog, vi har i dag. Men oldtidens bønder lånte dem også en stribe ord, de ikke kendte i forvejen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nok kom indoeuropæerne rejsende fra de ukrainske stepper for fem tusind år siden med splinterny teknologi som hjulet og vognen. I munden havde de sproget indoeuropæisk, som med tiden fortrængte de lokale sprog i hele Europa. De indoeuropæiske kvægnomader kom også til Danmark og var særligt glade for den jyske hede. Men på Sjælland fortsatte den tidligere bondekultur og lånte en række ord ud til indoeuropæisk, som stadig findes i de germanske sprog. Nemlig ord som i vore dage hedder ært, bønne, kristtjørn og bregne. Det viser et nyt – og relativt usædvanligt – samarbejde mellem en arkæolog og en sprogforsker fra Københavns Universitet.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden