Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sanseskærpende. Kroppene bugter og pumper sig igennem Mette Ingvartsens koreografiske energimaskine med en smittende konsekvens.
Foto: Marc Coudrais

Sanseskærpende. Kroppene bugter og pumper sig igennem Mette Ingvartsens koreografiske energimaskine med en smittende konsekvens.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Krop, kød og opgør mod klicheer er ingredienserne i sublim danseforestilling

Den danske koreograf Mette Ingvartsen giver seksualitet en radikal anden drejning.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Man skal ikke vide sig for sikker, når manden på sædet ved siden af en pludselig begynder at smide jakken. I næste øjeblik er han splitternøgen og på vej op på scenen – som led i et korporligt frigørelsesprojekt. Et dusin nøgne kroppe glider langsomt hen over scenegulvet, som var de en blød masse af kød i fifty shades of white. Frigørelse fra hvad?

Ja, fra især det pornoficerende blik, vi oplagt kunne rette mod en så overdådig demonstration af glidende krop – lige i synet og i fascinerende slowmotion, så der kan dvæles ved hver en hudfold.

Fra at være en individuel seksualiserbar skabning går kroppen i ét med de andre som en strøm af lemmer og torsoer – en sort dusk, et spættet brystparti, fremskudte ribben, røde nosser, senede lår eller et håret skridt. Hvad er egentlig seksuelt, og hvad er nydelse for en størrelse?

Det er den granskning af kropslig væren og fimrende udefinerlig lyst, den danske koreograf Mette Ingvartsen iværksætter i’7 Pleasures’, som var det et nøgternt laboratorieforsøg. Titlen spiller på de 7 dødssynder, men det er hverken den kulturelt nedarvede skyld og skam eller nutidens skabelonagtige begær, det handler om, når det korporligt intime her stilles offentligt til skue.

LÆS OGSÅ:

En grotesk form for sensualitet bliver sluppet løs lige midt i dagligstuen! Som en flok sugemaller glider kroppene fra gulvet og videre hen over stole, borde og yukapotteplanten og går helt i et med sofaen – en kødsofa – for så at forvandle sig til en søanemoneklump af abnormt strittende lemmer.

Det særlige ved kroppene er tydeligvis, at de er som skabt til at mutere og indgå i nye forbindelser, umiddelbart kompatible. Det gælder andre kroppe – hvor forjættende kropsskulpturer lynhurtigt kan bygges op – men det gælder også diverse forhåndenværende objekter som nu en sofahynde at gnubbe sig op ad, en metalskål at smaske læberne mod eller 20 meter gul plastikslange at vikle sig ind i.

Det er alt andet end forførende i traditionel forstand. Fra en anden planet end dirty dancin’. De her kroppe går ind og gør mærkbart noget ved os fra et mere basalt organismeniveau som afsæt for en anderledes form for nydelse.

Polymorft perverse skabninger, ligesom Freud beskrev det lille barn, for hvem hvilken som helst del af kroppen kunne være libidinøst besat, altså forbundet med lyst.

Én stor energimaskine

Kontant og totalt uforbeholdent bevæger de 12 dansere sig gennem nydelsens 7 stadier fra det hektisk rystende til det sanse-vegeterende eller abeagtigt brølende – kun i den tvetydige S/M-agtige sekvens ryger intensiteten.

Som forestillingens klimaks står det forrygende rysteorgie, hvor der rystes, bævres og skælves op til den stortrommende ekstase med blafrende bagtæpper, svingende reb og blinkende lamper, som var kroppene og alle deres lyster én stor energimaskine.

Hendes konsekvens og kompromisløshed har gjort hende til enaf de yngre frontfigurer på den europæiske scene

Helt i ånden fra seksualreformatoren Wilhelm Reichs kropsfrigørelseseksperimenter og med så massiv effekt, at det næsten er umuligt at sidde stille på stolen i teatermørket.

Ingvartsen er befriende radikal. Fra sin base i Bruxelles udforsker hun kroppens mikropolitik, på grænsen mellem det private og det offentlige, mellem biologi, kunst og samfund. Hendes konsekvens og kompromisløshed har gjort hende til en af de yngre frontfigurer på den europæiske scene.

SE OGSÅ:

Hun viste dans uden krop i ’The Artificial Nature Project’, hvor vindmaskiner fik konfettiskyer til at danse, mens danserne var reduceret til skovlende scenearbejdere.

Nu leverer hun til gengæld krop, så det står efter, først med soloen ’69 Positions’, der også har gæstet Dansehallerne, og hvor hun selv smed tøjet med afsæt i 1960’ernes kropsoprør såsom Carolee Schneemans berømte performance ’Meat Joy’. Det bunkepul, der i grunden var en ret uerotisk affære, ligger også under ’7 Pleasures’.

Kødets oprør ligger et andet sted: Det handler om retten til at være noget andet end seksualitetens kliche.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden