Jeg ved, at mange mennesker forestiller sig, at de en dag kan lægge livets minder frem til beskuelse og sidde med den fysiske bog i hånden (395 sider, inklusive fotos!) og sige: Her er jeg, her kan man til evig tid se, hvad jeg oplevede. Der er noget tiltrækkende ved sådan en bog: Den sammenfatter livet og frister til tanken om udødelighed – det kan meget vel være, at jeg ikke er her mere, men her er, hvad jeg trak ud af livet.
Erindringslitteraturen er blomstrende i enhver forstand. Engang sagde man, at politikerne manglede, men det gør de ikke mere. Vi er alle sammen spændt på, hvad Ritt Bjerregaard får skrevet – hvornår kommer den?






