Hvis briterne stemmer Storbritannien ud af EU ved det kommende valg 23. juni, kan det få store følger for landets kulturliv.
Det skriver 282 personligheder fra alle brancher inden for kulturlivet i et åbent brev, som er blevet offentliggjort i dag. Brevet er koordineret af kampagnen Britain Stronger In Europe, der, som navnet antyder, arbejder for at overbevise vælgerne om, at Storbritannien vil stå stærkest, hvis det forbliver en del af den europæiske union.








