Tidligere topledelse i Bruun Rasmussen frifindes i Grubler-sag

Et smil, et dybt suk og et intenst blik ud mod tilskuerrækkerne.

Det var sådan, de tre mænd hver især reagerede, da dommeren i Københavns Byret i eftermiddag læste sin afgørelse op: enstemmig frifindelse af de tre mænd, der indtil i dag var tiltalt i en spektakulær sag om en falsk Grubler-skulptur.

Smilet sås hos 71-årige Claus Poulsen, den tidligere administrerende direktør hos Bruun Rasmussen. Det lettede suk kom fra 56-årige Thomas Høiland, tidligere frimærkedirektør samme sted. Og det intense blik blev givet af Rigmanden, som indtil i dag har været omfattet af navneforbud, men som her efter domfældelsen og frifindelsen kan kaldes ved sit fødenavn, Per Rix.

Efter domsafsigelsen blev hans blik afløst af en beslutsom gang tværs gennem retssalen over mod anklageren, Per Justesen, og mod en efterforsker i sagen, som var mødt op på tilskuerrækkerne.

»Du er ikke fair«, sagde den 49-årige frikendte mand, mens han tog efterforskerens hånd og kiggede ham vredt i øjnene.

Det blev de sidste ord fra den nu frikendte. Hverken han eller de to andre mænd ønskede at tale med pressen.

De to fremmødte forsvarere udtalte sig i stedet på vegne af deres klienter.

»Vi er glade for dommen, som vi selvfølgelig mener er rigtig. Og jeg vil heller ikke undlade at sige, at den er som forventet«, sagde Frantz Sigersted-Rasmussen, forsvarer for den 49-årige Per Rix.

Også Henrik Høpner, der er forsvarer for den tidligere auktionshusdirektør Claus Poulsen, var begejstret uden at være overrasket over dommen.

»Vi har hele tiden troet på det, men når man får rettens ord for, at man har haft ret hele tiden, bliver man selvfølgelig ekstra glad«, sagde Henrik Høpner.

Anklagemyndigheden havde krævet op til 3 års fængsel til de tre mænd, der gennem hele retssagen har nægtet sig skyldige.

Kernestriden i sagen: Salg eller vurdering?

Trioen fra samfundets top var tiltalt for forsøg på groft bedrageri ved at forsøge at sælge en falsk Grubler-skulptur af den verdenskendte franske billedhugger Auguste Rodin til auktionshuset Christie’s. De tre mænd undlod at fortælle auktionshuset, at bronzeskulpturen var falsk, til trods for at de vidste, at den var blevet erklæret falsk af Rodin-komiteen, den førende autoritet på området.

Men Københavns Byret mente ikke, at det var retsstridigt, at Rodin-komiteens vurdering ikke blev nævnt udtrykkeligt over for Christie’s, der i 1996 i New York havde solgt skulpturen som ægte.

»Det tillægges afgørende betydning, at det var over for Christie’s og for eksempel ikke over for en muligt interesseret privatperson, at oplysningerne blev tilbageholdt«, sagde dommeren i Københavns Byret.

Netop den del af dommen fik anklager Per Justesen til efter domsafsigelsen at kommentere:

»Det har jo betydet, at hvis man havde gjort det over for en privatperson, havde det været retsstridigt«, sagde anklageren.

Retssagen i byretten har alene handlet om, hvorvidt det kunne bevises, at de tre mænd havde til hensigt at sælge skulpturen via auktionshuset Christie’s. Under retssagen i byretten har de alle tre benægtet, at de ville sælge figuren. I stedet har deres forklaring lydt, at de ville have en »second opinion« af skulpturens ægthed, eftersom Christie’s i 1996 selv havde vurderet den som ægte og solgt den på auktion. En forklaring, som anklagemyndigheden har afvist som det pure opspind med henvisning til mails, aflyttede telefonsamtaler, en salgsaftale og især Thomas Høilands forklaring til politiet. Forsvarerne har afvist anklagerens beviser som misforståelser og fejlfortolkninger.

Misforståelser eller løgne? I den uenighed havde retten det sidste ord. Og her mente dommeren og de to domsmænd ikke, at anklageren havde bevist, at de tre mænd ville sælge skulpturen, sådan som tiltalen lyder. Her henviste dommeren blandt andet til ordet 'consign', som har været et stridspunkt gennem hele retssagen, hvor anklageren med henvisning til tre tolke har fremført, at ordet betyder ’at sælge’, mens forsvarerne har fremført, at det skulle forstås i betydningen ’at indlevere’.

»Retten finder, at det ikke alene på baggrund af anvendelsen af udtrykket to consign kan lægges til grund, at de tiltalte havde besluttet, at indleveringen skete med henblik på salg frem for, som forklaret af de tiltalte, at få en ny vurdering af skulpturens status som ægte eller falsk«, lød det i dommen.

I dommen fremhævede byretten også, at både Rodin-komiteen og ansatte i auktionshuset Bruun Rasmussen i deres vidneforklaringer havde vurderet, at intet anerkendt auktionshus ville sætte en Rodin-skulptur på auktion, uden at den var blevet vurderet af Rodin-komiteen. Retten lagde også vægt på de tre tiltaltes forklaringer, hvor de alle sagde, at de har været af samme opfattelse.

Under retssagen har mændene selv erkendt, at de vidste, skulpturen var falsk, da de købte den, men undlod at fortælle Christie’s om deres viden. De har også erkendt, at de senere forsøgte at presse Christie’s til at udbetale en erstatning ved igen at undlade at fortælle, at de ikke kendte til, at skulpturen var falsk. Under retssagen er det også kommet frem, at en tidligere Bruun Rasmussen-kunde, kvinden, som oprindelig ejede den falske Grubler-statue, solgte figuren til Per Rix uden at kende til, at topledelsen i Bruun Rasmussen, som først havde afvist at sælge hendes skulptur, i hemmelighed var dybt involveret i købet bag kulisserne.

Under retssagen er det kommet frem, at Bruun Rasmussens tidligere direktør Claus Poulsen undgik at bruge sin firma-mail til korrespondancen om Grubleren. I stedet fik han sin søn til at sende mails fra sin e-mail-adresse.

Alt dette skete, mens to af mændene var henholdsvis administrerende direktør og frimærkedirektør i Bruun Rasmussen, Danmarks førende auktionshus.

Men disse handlinger er ikke en del af tiltalen og dermed ikke noget, retten har taget stilling til.

Eksperter: »Katastrofe for auktionshus«

Selv om de tre mænd nu er frikendt, har retssagen handlet om andet og mere end de tre mænds skyld: auktionshuset Bruun Rasmussens troværdighed.

Mændenes ageren, som den er kommet frem i retten, har fået flere ledelseseksperter til at vurdere sagen som »katastrofal« for Bruun Rasmussens image – uanset om dommerne fandt det bevist, at de tre mænds hensigt var at sælge skulpturen eller blot at få den vurderet.

»Det forekommer helt ubegribeligt, at det kan foregå i en virksomhed, der bygger hele sin forretning på tillid«, sagde professor i ledelse ved CBS Bent Meier Sørensen til Politiken.

Sammen med professor i ledelse ved Aalborg Universitet Anders Drejer vurderede han, at de to eksdirektørers ageren tyder på, at der er noget alvorligt galt med virksomhedskulturen i det traditionsrige auktionshus:

»Substansen i sagen er hårrejsende, men det tyder også på en korrumperet kultur i toppen af auktionshuset. Havde det været en lonely rider perifert i organisationen, havde det heller ikke været godt, men nu er det jo blandt andet den administrerende direktør gennem 20 år, den absolutte top. Det er en katastrofe«, sagde Bent Meier Sørensen.

Bruun Rasmussens nuværende administrerende direktør, Jakob Dupont, udtalte i Politiken, at de to direktørers handlinger – uanset om de var strafbare eller ej – var uforenelige med Bruun Rasmussens værdier.

Statsadvokaten har nu 14 dage til at finde ud af, om de vil anke dommen til landsretten.

Hvad der skal ske sagens hovedperson, den falske Grubler, er endnu uvist. Den 49-årige forretningsmand Per Rix, der står som ejer af den falske skulptur, kan efter frifindelsen få den 37 centimeter høje bronzeskulptur udleveret. Men kun på den betingelse, at han sørger for, at den bliver mærket med ordet reproduktion, så den ikke risikerer igen at ende i handlen.