Når der er fred i Taras land, Halvarden, og når hun har sine venner omkring sig, har hun det allerbedst. Men livet er ikke let for den store pige, der er heltinde i Isa Lemvigh Clausens fantasyserie for børn fra ca. niårsalderen.
For det første ved Tara ikke, hvis barn hun er, og ønsker sig inderligt at vide, hvor hun kommer fra. For det andet udgør de magtbegærlige herskere over fantasifolket bratanerne en trussel for hendes eget land. Og endelig er flere af Taras venner i fare ved indgangen til ’Tara og Stormøerne’, der er bog nummer to om den handlekraftige pige.
Kan hun finde og redde vennen Arke? Og hvad sker der, hvis hun begiver sig helt til Stormøerne for også at finde Arkes bror Valmar, som den fjendtlige fyrstinde af Ydersletten betragter som sit lands tronarving? Og kan nogen undervejs hjælpe Tara med at finde ud af, hvem hun er?
Udfordringerne for Tara er i den læreruddannede forfatters bog nummer to mindst lige så store, som de var i ’Tara og magtens segl’ fra 2015.
Men selv når det går mest dramatisk for sig i bogens sidste del, hvor blandt andet en magisk ild, en betydningsfuld rund sten og et eventyrligt sværd kommer i spil, skriver Isa Lemvigh Clausen letlæseligt, uden at spændingen går tabt. Tværtimod.
Tvivlen gør Tara interessant
Næsten hvert eneste af de korte kapitler ender på en måde, så man ikke kan lade være med at tage det næste med eller har et godt sted at holde pause, hvis man læser bogen op. Og dramatikken stiger støt bogen igennem i takt med, at handlingen på nogle måder udvikler sig overraskende.
Nogle personer viser sig at være nogle andre, end Tara har troet, så hun må sætte spørgsmålstegn ved sine egne holdninger, og det gør hende mere interessant. Samtidig præsenteres nye karakterer i et sprog, der gør det nemt at se dem for sig og lære dem at kende.
Anmeldelser: Her er 3 gode børnebøger fra den store verdenDet gælder for eksempel introduktionen af Stormøernes leder, en lille tyk mand med kridhvide øjenbryn. Da Tara præsenteres for ham, sidder han på en stor bunke spraglede puder:
»Det var munk Mogon, herskeren af Stormøerne. Han havde en bakke foran sig. På bakken lå der nogle skriftruller, som han læste og noterede i med en fjerpen. Små hvide mus pilede rundt på puderne og kravlede også op og ned ad munk Mogons arme og ben«.
Rigeligt med uløste gåder
Adjektiverne er præcist doserede i Isa Lemvigh Clausens visuelle sprog. Musene og også nogle høje kvinder giver Stormøerne særligt liv og har deres egen funktion i handlingen ligesom Taras lidt specielle venner, herunder en talende allike og en mand, der ejer en pram og snakker som en garvet søulk.
LÆS OGSÅ: Drømmebog for børn er lærerig og et under af en billedhistorie
Endnu mere end ’Tara og magtens segl’ handler ’Tara og Stormøerne’ lige så meget om eksistens som om en gæv heltindes kamp for det gode.
Tara bliver klogere på sig selv i den nye bog, men der er stadig rigeligt med uløste gåder til et tredje bind om et overskueligt fantasyunivers i øjenhøjde med børn.
fortsæt med at læse
