Der er en umiskendelig stille værdighed over Leroy M. Lewis, som han står i sine mørke solbriller og slidte habit foran sit hus og venter på en taxi for at komme på apoteket.
Den 81-årige sorte tidligere shippingmand står fuldkommen stille på sin velplejede græsplæne, tilsyneladende uden overhovedet at ænse hverken ødelæggelserne omkring ham eller regnen.








