I den franske forfatter Marcel Prousts hovedværk 'På sporet af den tabte tid' kommer minderne og handlingen svævende til forfatterens alter ego sammen med den liflige duft af te og madelainekager. Helt så let og ubesværet går det imidlertid ikke, når det udødelige værks mere end 3.000 sider fordelt på syv bind skal oversættes. I Norge tog en nyoversættelse 28 år, og i Danmark har man aldrig fået en ordentlig oversættelse. Overladt til kritiseret oversættelse Danske læsere, der ikke behersker det franske i tilstrækkelig grad må den dag i dag slå sig til tåls med Martins Forlags stærkt kritiserede oversættelse fra 1938, som for nogle år siden blev genoptrykt af Rosinante og i flere år har hjemsøgt boghandlernes tilbudsstabler. At det er en stor skam, har litteraturelskere længe været enige om, og i 1994 besluttede Gyldendal derfor at rette op på det og indgik en aftale med den fremragende Montaigne-oversætter Else Henneberg-Pedersen. Gyldendal mistede tålmodigheden Men så let gik det ikke. Henneberg-Pedersen lod sig lokke til andre opgaver, herunder oversættelsen af prins Henriks erindringer, og da hun efter fire år kun var ved at være kommet gennem det første bind, mistede Gyldendal og dets litterære direktør, Johannes Riis, tålmodigheden og opsagde kontrakten. Og der har sagen stået lige siden, eller rettere indtil det lille forlag Multivers for nogle måneder siden besluttede sig til at tage udfordringen op. Ny kontrakt Som tænkt så gjort. Multivers indgik en ny kontrakt med Else Henneberg-Pedersen og sender ifølge forlagets direktør, Henrik Borberg, det første nyoversatte bind på gaden 23. marts, hvor den vil kunne erhverves for knap 300 kroner. Oplaget ligger på omkring 2.000, og spørgsmålet er så bare, hvornår de næste seks bind er klar. Det er nemlig noget mere usikkert, og af samme grund understreger Borberg da også, at første bind sagtens kan læses som et selvstændigt værk. Men at Multivers' mål er en ny samlet oversættelse, lægger han ikke skjul på. Fondstøtte »Vi satser bestemt på at udgive dem alle sammen« siger han og tilføjer, at det formentlig ville tage omkring 7-8 år, hvis Else Henneberg-Pedersen viede sig fuldtids til opgaven. Om hun vil det, vides ikke - det lykkedes ikke at få fat i hende til denne artikel - men selv hvis hun er villig til at stille sig til rådighed i døgndrift, er der andre udfordringer forude. Ikke mindst finansieringen. »Vi kan jo ikke gennemføre sådan en oversættelse uden fondstøtte«, siger Borberg, og i det synspunkt er Johannes Riis helt enig. »Uden fondsstøtte er det helt udelukket«, siger han.