Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Nej, nej, nej, nej. Jeg dør, hvis jeg trækker mig tilbage. Jeg er som en haj - jeg er nødt til at fortsætte«, sagde Johnny Cash. Polfoto

»Nej, nej, nej, nej. Jeg dør, hvis jeg trækker mig tilbage. Jeg er som en haj - jeg er nødt til at fortsætte«, sagde Johnny Cash. Polfoto

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Cash´ stemme er gået i sort

Det er ikke nogen overraskelse, at han døde. Det er en overraskelse, at han overlevede så længe. Countrysangeren Johnny Cash blev 71 år.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kærlighed. Gud. Mord. 'Love', 'God' og 'Murder'. Tre små titler på tre opsamlingsplader, der i 2000 cementerede det store comeback. Et comeback Johnny Cash fik i en moden alder. Titlerne indrammer emnerne for de over 1.500 sange, han nåede at indspille.

Sloges med sygdom
Natten til fredag døde the man in black i sit hjem ved Hickorysøens bred nord for countryhovedstaden, Nashville. Et par dage forinden var Johnny Cash vendt hjem til sit elskede hus i limsten efter endnu et af de hospitalsophold, den amerikanske kæmpes liv var så fuld af i de senere år. Hvor han sloges med diagnoser som sukkersyge, kronisk lungebetændelse, astma, grøn stær og Shy-Drager, en sygdom, der minder om Parkinsons.

»En gammel mand kender sine knogler og ved, når han er ramt af en sygdom, der svækker ham. Og jeg vidste, at jeg ikke havde den der«, sagde fighteren Johnny Cash sidste år til Rolling Stone Magazine.

Den sidste indlæggelse på Nashville Baptist Hospital skyldtes dog mavesmerter, men i tirsdags blev Johnny Cash udskrevet igen. Planen var, at han sammen med produceren Rick Rubin skulle i studiet i Californien for at indspille flere sange til et planlagt bokssæt samt et album med gospelmusik.

»Jeg er som en haj«
Men så langt kom den 71-årige sanger med den malmfulde baryton aldrig. Hans død er ikke en overraskende nyhed for de mange, der i de seneste ti år har kunnet følge den stadig mere rystende stemme på de fire plader i serien med 'American Recordings', han på imponerende vis fik indspillet sammen med Rick Rubin. Et fantastisk testamente fra en mand, der befandt sig i en tilstand mellem liv og død.

Plader, der turde rumme alle tilværelsens store og svære sider - håbet, kærligheden, tabet, døden og smerten - uden at blive hverken banale, postulerende eller patetiske. Bare fandens nøgne, fandens nærværende og levende på en stejl trods, der konstant vidnede om, at den egentlige overraskelse er, at Johnny Cash holdt så længe.

Ægteskabet i 1968 med sangerinden June Carter Cash fra folkemusikgruppen The Carter Family var en redningsplanke for den stadigt mere svækkede Johnny Cash. Da June Carter Cash døde, 73 år gammel, af et hjertetilfælde i maj i år, blev vennerne for alvor bekymrede for Johnny Cash. Og selv om han forsøgte at arbejde sig ud af krisen i sit hjemmestudie, vaklede helbredet hen over sommeren.

Men at trække sig tilbage til et eventuelt otium var ikke en mulighed for Johnny Cash, der i sit sidste leveår nåede at være nomineret til både MTV Awards - for den rystende video til versionen af Trent Reznors narkohymne 'Hurt ' - og de såkaldte VMA Awards i USA.

»Nej, nej, nej, nej. Jeg dør, hvis jeg trækker mig tilbage. Jeg er som en haj - jeg er nødt til at fortsætte«, som Johnny Cash sagde i førnævnte interview med Rolling Stone.

Køleskabssælgeren
For en bondedreng, der voksede i floden Mississippis fattige delta i staten Arkansas, var det en naturlov at arbejde for at overleve. John R. Cash, som knægten hed, voksede op i en søskendeflok på syv. En stille dreng, der tænkte meget og elskede, når han fik lov at drømme med natradioen tændt time efter time. Eller at gå til sangundervisning og udvikle sin mørke stemme.

Efter at have aftjent sin værnepligt i Tyskland, slog den nygifte John R. Cash sig ned i Memphis, hvor han ernærede sig som sælger af køleskabe. En karriere, der hurtigt tog sig ud som en katastrofe. Måske fordi musikken trak i den unge med det kraftige, stride sorte hår, som i 1955 prøvede lykken i Sun Studierne hos Sam Philips, der netop have opdaget Elvis Presley. Han forlod studiet igen med en pladekontrakt, 15 cents og sit nye fornavn, som Philips mente var mere smart, men som Cash aldrig selv blev begejstret for:

»Johnny. Det lyder som et barn«, som han altid brummede.

Kæmpede for sine rødder
Ligesom de øvrige i Sam Philips stald, Elvis Presley, Carl Perkins og Jerry Lee Lewis - med hvem han indspillede en stribe gospelklassikere på 'The Million Dollar Quartet' - fik Johnny Cash hurtig succes med singlen 'Cry! Cry! Cry!'

Kort efter fulgte en af Johnny Cashs mest kendte sange, 'I Walk The Line', som efter hans mening skulle være en sørgmodig ballade.

Sam Philips blev imidlertid ved med at sætte tempoet op »til et punkt, hvor jeg slet ikke kunne udstå det længere«, som Johnny Cash senere har forklaret.

I modsætning til sine samtidige stjernevenner, ville han nemlig holde fast i sine rødder i country og gospel frem for at kaste sig ud i den nye rock'n'roll. I begyndelsen af tresserne udvidede han sin stil med blæsere med hittet 'Ring Of Fire', der var skrevet af June Carter og Merle Kilgoras.

Inden han blev gift med hende, nåede han at presse sin ven, en vis Bob Dylan, ind på Columbia Records, hos hvem han i 1967 og 68 udgav de to berømmede fængselsplader 'Johnny Cash At Folsom Prison' og 'Johnny Cash At San Quentin'. Pladerne rummede mange af Johnny Cashs usentimentale, ja, næsten barske sange om tilværelsen for mennesker på bunden af Amerika - lovløse, ludere og lykkeriddere - med stor indsigt som i 'Folsom Prison Blues' med de typiske linjer: »I shot a man in Reno, just to watch him die«.

The Man in Black
Nogle år senere erklærede Johnny Cash sig som the man in black og resten af livet sværgede han til de sorte nuancer, der skulle minde ham og os om verdens uretfærdigheder. 'The Man In Black' blev naturligt nok også navnet på hans selvbiografi fra 1975.

Da var Johnny Cashs stjerne for nedadgående. Et eksplosivt forbrug af sprut og stoffer havde gjort sit til at slå Johnny Cash ned, og han hutlede sig igennem med masser af koncerter og tv-shows. De smarte firsere havde heller ikke bud efter en countrylegende med blik for bundfald, selv om Cash oplevede en vis succes med sine gamle venner Willie Nelson, Waylon Jennings og Kris Kristofferson i countrykvartetten The Highway Men.

Men da Rick Rubin, som havde slået sit navn fast som producer af heavy metal og hiphop, i 1994 fik Johnny Cash overtalt til at arbejde sammen, indtraf musikalske mirakler.

På albummet 'American Recordings' mødte man en helt nedtonet, akustisk og nøgtern Johnny Cash med en karismatiske stemme liggende som et urokkeligt monument hen over sange af stor dybde. Samarbejdet fortsatte på 'Unchained', 'Solitary Man' og sidste års fantastiske finale på 'American Recordings 4 - The Man Comes Around' med den truende dommedagshymne af samme navn. »There's a man going round taking names/ and he decides who to free and who to blame/ Everybody won't be treated all the same ... when the man comes around/ the hairs on your arms will stand up«.

Sange fra gravens rand
Nu har manden med leen så langt om længe gået sin længe forudsete runde. Han fik ret, magten og æren som altid. Men den store sangskat, Johnny Cash fik indspillet, kan han ikke røre. Den står tilbage som en menneskelig triumf af stædighed, viljestyrke og livslyst på trods af alle odds. En oase i et goldt landskab, hvor alle de efterladte disciple kan mødes og tanke op med lidt livsmod.

Det er nu op til Rick Rubin at samle de sange, makkerparret nåede at indspille i de sidste måneder af Johnny Cashs liv. Hvordan og hvornår, de udkommer, er endnu uvist, ligesom det er uklart, hvornår en bebudet film om den store kæmpes turbulente liv skal indspilles. Det er alt sammen lettere ligegyldigt for alle andre end dem, der helst vil omregne en legendes liv i cool Cash.

Foreløbig er der 1.500 sange af glæde sig over. De sidste af dem kom ganske vist fra gravens rand, men Johnny Cash afleverede dem uden antydning af frygt. Det er den styrke, man til stadighed kan suge ud af højtalerne fra det største ikon i countrymusikkens historie.

En mand, der nok klædte sig i sort, men aldrig pakkede hverken sig selv ellers i sin musik ind i snøftende sentimentalitet eller forloren venlighed. For Johnny Cash talte kun de rå realiteter. En af de mere djævelske af slagsen er, at denne sejlivede ener ikke er blandt os længere.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden