Kropsvisitering og ransagning af de besøgendes tasker er fortid på Det Kongelige Bibliotek. I forbindelse med en sparerunde omlagde biblioteket for to år siden sine sikkerhedsprocedurer. For besøgende kan det se ud, som om det er blevet lettere at stjæle bøger fra biblioteket, der i øjeblikket samarbejder med politiet for at opklare tyveriet af over 3.000 værdifulde bøger tilbage i 1960'erne og 1970'erne. Men det afviser Det Kongelige Biblioteks direktør, Erland Kolding Nielsen. Bedre sikring »Vi har ikke slækket på sikkerheden, tværtimod. Det kan godt være, at det er blevet lettere at løbe med nogle få håndbøger, som ikke er af nogen særlig værdi, men i forhold til det, der er problemet i dag - nemlig tyveri på læsesalene - er sikringen blevet meget bedre«, siger han. Filosofien har været at droppe visitationen ved bibliotekets udgang og i stedet flytte sikringen til læsesalene, hvor de sjældne, værdifulde bøger, som ikke kan lånes med hjem, kan beses. »Visitationen var en del af et sikringssystem, som i høj grad byggede på de gamle bygningers anatomi. Det har længe stået klart for mig, at det havde store svagheder, fordi alt skulle igennem - inklusive lånere og medarbejdere med udlånsbøger«, fortæller Erland Kolding Nielsen. »Ved først givne lejlighed - og den kom altså i forbindelse med nedskæringer - lavede vi sikringssystemet om, fordi vi i mellemtiden havde sikret magasinerne efter principper, som jeg ikke vil fortælle om«. Bøger blev ikke stemplet Direktøren afslører dog, at en del af sikringen foretages af ekspeditionsmedarbejdere bag disken. For, som han siger: »Det giver en bedre sikring end en sløv betjent, der sidder og sover bag en rude«. Da det i 1970'erne blev opdaget, at et stort antal sjældne bøger var blevet stjålet fra Det Kongelige Bibliotek, blev det samtidig afsløret, at biblioteket ikke havde tilstrækkeligt styr på sine værker. For eksempel var en stor del af de gamle bøger ikke stemplet og var derfor svære at spore tilbage til biblioteket. Det er et af de problemer, som politiet kæmper med i dag, hvor de leder efter den sidste halvdel af de 3.200 bøger, der er forsvundet. Kongens foged I dag er alle bøger stemplet. Samtidig er biblioteket blevet mere ihærdigt med at få udlånte bøger hjem. »Tidligere gjorde vi ikke så meget ud af at trampe på maven af professorer, som ikke afleverede. Biblioteket vidste godt, de havde dem, men kunne ikke vindicere dem, medmindre de tog kongens foged i anvendelse - og det gjorde man jo ikke over for professorer. Derfor oplevede man fra tid til anden den situation, at en afdød havde en kæmpesamling derhjemme«, siger Det Kongelige Biblioteks direktør.