For første gang fik ikke blot publikum, men også kritikerne et ord indført, da der skulle deles priser ud på den årligt tilbagevendende Natfilm Festival. Blandt de otte nominerede film til årest Kritikerpris valgte kritikerjuryen at kigge over Sundet og give prisen til svenske Tomas Alfredson for hans mere end tre timer lange 'Four Shades of Brown' (Fire nuancer af brunt). Dræbende morsom Kritikerjuryen, der bestod af Ebbe Iversen, Berlingske Tidende, Jacob Neiiendam, Screen Daily, og Morten Piil, Information, skriver i deres motivation for kåringen bl.a.: »Det kan lyde halsbrækkende at lave en film i og om det moderne Sverige på over tre timer og med hele fire sammenslyngede historier. Men 'Fire nuancer af brunt' er så dræbende morsom og så umiddelbart bevægende, at det storslåede eksperiment er lykkedes. Det myldrer med sære og sjove idéer og skæve og skøre personer i denne gavmilde freske af en film, der nok er lang og bred, men også instrueret med artistisk konsekvens og stor fotografisk skønhed af Tomas Alfredson. (...) et værk af et så stort og overdådigt format, at den adskiller sig fra det meste af, hvad man i de senere år har set i skandinavisk film.«´ Tomas Alfredson var selv tilstede for at modtage prisen på kr. 25.000. Fire forskellige spor 'Fire nuancer af brunt' er den første film af og med den svenske komikergruppe 'Killingganget' der spiller hovedrollerne i filmens fire spor, som aldrig flettes, men nøjes med at afbryde hinanden og følge nogenlunde samme retning. Den første historie udspiller sig i Dalaarna, hvor Sveriges bedste jockey, levemand og pornostjerne lige er død. Men den gamle patriark har stadig et sidste infamt kort at spille sin forhadte familie: En overdådigt selvoptaget begravelse med orientalsk tema. I Skåne forsøger en ivrig far at opildne teenagesønnens interesse for omverdenen ved at tage ham med på sit job på kæledyrs-krematoriet. I en forstad til Stockholm mødes en gruppe enlige til et madlavningskursus, der har udartet sig til en pseudo-psykologisk terapigruppe. Og på badehotellet Brunna sidder den ordensfikserede ejer Richard og gruer for besøget af sine tryllekunstner-forældre og morens danske latin lover, spillet af en overordentlig veloplagt Finn Nielsen, der i en af filmens bedste scener danser salsa i bittesmå badebukser til Kim Larsens 'Hva' gør vi nu, lille du?'.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
interview
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø