Så er den her - i hvert fald noget af den: listen over de værker, som er forsvundet fra Det Kongelige Biblioteks magasiner. Dele af den længe ventede oversigt er nu offentliggjort på bibliotekets hjemmeside og indeholder oplysninger om 622 værker, der er trykt mellem 1501 og 1700, og som hermed er efterlyst. Den endelige liste ligger klar til maj og indeholder manglende værker, der er trykt mellem 1700 og 1950. Opklaringen af afdøde forskningsbibliotekar Frede Møller-Kristensens storstilede bogtyverier fra 1970'erne til 1990'erne har ført mere end 1.500 værker tilbage til biblioteket. Tyvekosterne blev i 2003 fundet hos hans enke og hos hans søn og svigerdatter samt hos svigerdatterens mor i Tyskland og hos auktionshuset Christie's i London. Ikke alle værker stjålet Af listens 622 værker manglede de 188 bind, allerede inden Frede Møller-Kristensen blev ansat på Det Kongelige Bibliotek. Biblioteket vurderer imidlertid ikke, at alle de manglende værker nødvendigvis er stjålet. Nogle af dem kan være såkaldte brugsmangler, der opstår på et bibliotek med en stor daglig cirkulation af bøger. Andre værker kan være forsvundet i krigstid, hvor adskillige værdifulde værker er blevet evakueret. Formålet med offentliggørelsen af listen over de værker, der stadig mangler, er ifølge Det Kongelige Bibliotek at danne det bedst mulige grundlag for videre efterforskning. Derfor modtager Københavns Politi nu en cd-rom med samtlige oplysninger om de 622 værker med henblik på en efterlysning via Interpol. Kriminalkommissær Henrik Svindt vil dog ikke love, at alle værker bliver efterlyst: »Vi skal først vurdere, hvordan vi bedst håndterer materialet. En ting er at offentliggøre titlerne, men der skal være angivet nogle rimelig unikke kendetegn ved de enkelte værker, førend vi kan efterlyse dem«. Auktionshus: Listen kan ikke bruges Og netop detaljeringsgraden af oplysningerne på mangellisten deler vandene: Det Kongelige Bibliotek skriver, at listen er »opstillet kronologisk efter trykkeår, således at den er umiddelbart anvendelig for antikvarboghandlere og auktionshuse, der har behov for hurtigt og sikkert at kunne bestemme, om et indkommet værk forekommer i Det Kongelige Biblioteks mangelliste«. Men auktionshuset Bruun Rasmussen mener ikke, at listen kan bruges til at afgøre, om en bog, der indleveres til auktion, er stjålet eller ej: »Det er godt, at vi har fået noget materiale, som vi kan søge i. Men med de anførte oplysninger kan man kun konstatere, om Det Kongelige Bibliotek mangler et lignende værk. Man kan ikke se, om det er det samme værk. Det skyldes blandt andet, at listen er baseret på bibliotekets gamle kataloger, og dengang målte man ikke bøgerne«, siger afdelingsleder og bogekspert Sebastian Hauge Lerche. Han tilføjer, at mange af de 622 værker ikke er særlig værdifulde, men hvis Bruun Rasmussen skulle få indleveret et meget kostbart værk, som står anført på Det Kongelige Biblioteks mangelliste, vil auktionshuset kontakte biblioteket for at forsøge at få afklaret ejerforholdet. Ingen mål på bøgerne Heller ikke antikvarboghandler Peter Daugaard mener, at listen kan bruges som grundlag for at identificere et værk, primært fordi bøgernes mål, som han kalder bøgernes fingeraftryk, ikke er angivet: »Derfor kan listen overvejende bruges til at sige: Den titel mangler fra Det Kongelige Bibliotek«. Direktør for Det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen, afviser kritikken: »Det er en misforståelse at tro, at man kan identificere bøgerne på baggrund af disse oplysninger, som stammer fra Det Kongelige Biblioteks kataloger fra 1815-1830. Det nye i denne liste er, at den kombinerer titlerne på de bøger, vi mangler, med omfattende oplysninger om ejermærker. Det giver også mulighed for at se, om der har været forsøg på at fjerne ejermærkerne«. En god handel Per Daugaard mener ikke desto mindre, at listen er yderst mangelfuld: »Efter min bedste overbevisning er der 24 værker på listen, der er beskrevet så grundigt, at man kan gå ud og lede efter dem«, siger han og tilføjer, at han har printet oplysningerne om de 24 værker ud: »For hvis jeg kan finde nogle af dem, vil jeg da prøve som mellemmand at sælge dem til Det Kongelige Bibliotek. Jeg tror, at der er store chancer for, at internationale antikvarboghandlere vil lære listen udenad med samme mål for øje«. Sådanne indkøb har biblioteket afsat penge til, oplyser Erland Kolding Nielsen. »Vi vil naturligvis gerne have de eksemplarer, vi mangler, tilbage. Kan vi ikke få dem alle, vil vi gerne have tilsvarende værker«. Såvel auktionshuset Bruun Rasmussen som Peter Daugaard roser Det Kongelige Bibliotek for også at have offentliggjort en grundig oversigt over bibliotekets mærker, stempler og monogrammer, der er at finde på flere af de manglende værker.