Vinterens store sportsbegivenhed for folk med hang til motorsport, Dakar Rally, der køres i januar fra Lissabon til Dakar i Senegal, bliver fulgt på nærmeste hold af det danske filmselskab Thura Film. Første tilladelse til filmmand Og i særdeleshed af produceren Carsten Holst. Han har, som den første filmmand, fået løbsledelsens tilladelse til at følge racerne gennem ørkenens sand. Filmholdet kører med i bilerne, besøger hotellerne og er bag kulisserne i målområdet. Specialbygget bil Selve kørslen filmes fra en specialbygget bil og helikopter. Målet er at optage en dokumentarfilm, 'Dakar', i samme længde som en spillefilm og samtidig producere en tv-udsendelse fra løbet, skriver Jyllands-Posten.
Danske filmfolk laver dokumentar om ørkenrally
Lyt til artiklen