Er det skak? Backgammon? Eller måske Mahjong eller Poker? Nej da. Men der er spillere. Der er tre deltagere i det bekendte spil ... Nej, der er fire. I en typisk kernefamilie med to voksne er der fire. Hver med deres nøje definerede rolle, hver med deres funktion for at spillet kan holdes kørende i én lang strøm, helt uden afbrydelser, men med mange digressioner og afveje. Eller er det nu helt korrekt?

Skulle man måske hellere sige, at der kun er to spillere? Fundamentalt er der to aktive og reflekterede spillere, og to der spiller med, men uden at vide det. En spillemester, kunne vi jo kalde det. Ham, der fører taktstaven. En, det hele går ud over. Og to, der ser på. En taktholder, to klakører, og så en, der står udenfor det hele som offeret altid gør, men som derved på sin egen særegne måde også er afhængig af spillets progression og bidrager til dets fortsættelse skønt han er den, der inderligst ønsker at dramaet og tragedien bringes til et ophør. Og undervejs kommer der flere til, der kommer masser til. Og de yder alle et bidrag.