Shakespeare nævner tennis i et af sine stykker, men spillet har langt ældre aner, og det noble spil har efter alt at dømme haft en mere brutal og snusket fortid, end en eftermiddag i Wimbledon lader ane.

Ellers havde maleren Caravaggio næppe dyrket det. Caravaggio, som foruden at opfinde det moderne maleri var en berygtet slagsbror, seksuel fribytter, drabsmand og passioneret udøver af tennisforløberen pallacorda. Måske fordi det var populært at spille på vinderne af tenniskampene, og den evigt svirende Caravaggio notorisk var på spanden.