Opløftede af ældrestyrkens vid, fornuft og mådehold, forlader vi ældrecentret i udkanten af Middelfart.
Med rumlende maver og lidt dårlig samvittighed over vores opskruede forventninger til julens virkelighedsfortrængende kraft enes vi om, at ikke engang verdens givetvis snarlige undergang kan håndteres uden noget at spise først. Inde i centrum står der ‘Middelfart juleby’ på et skilt. Det lille torv er rigget til med grantræer, udstrøet træflis og små gløgg- og æbleskivehytter.
Sagt på en anden måde: ægte julekalenderhygge. Lige det, vi leder efter.
Ved torvet ligger værtshuset Guldkronen, sådan et af de efterhånden sjældne med rødternet dug på bordene og beleven kelner, der siger »ja tak« og »så gerne«. Hvor skulle man bedre kunne synke julestemningen end under de røde julehjerter, der dingler ned fra loftet?
