Robert Mapplethorpes fotografier vækker opmærksomhed, hver gang de bliver vist. Senest på ARoS i Aarhus i efteråret, hvor den afdøde amerikaners sort-hvide billeder af kroppe og blomster fik mange til at zoome ind på svulmende kropsdele.
Nu er han igen aktuel, men det er ikke på et museum eller et galleri. Robert Mapplethorpe er sluppet løs i gadebilledet, og hans fotos kan ses på skjorter, jakker og T-shirts fra den belgiske stjernedesigner Raf Simons’ forårskollektion.
Serien blev præsenteret på herremodemessen Pitti Uomo i Firenze i sommer, og de første billeder fik straks internettet til at dirre.
Kunst er et varmt emne i modeuniverset. Mængden af samarbejder mellem designere og kunstnere er stærkt stigende.
Blandt de meste synlige eksempler har været Louis Vuittons prikkede flirt med japanske Yayoi Kusama, Diors kulørte projekt med tyske Anselm Reyle, og selv en gammel traver som René Magritte er blevet shinet op af gadesmarte Opening Ceremony.
Det er ikke kun de designerfokuserede modehuse, der har kunst på hjernen. Også på gågaden er kunsten hængt op.
Den japanske kæde Uniqlo har de seneste sæsoner solgt T-shirts med tryk af bl.a. Jackson Pollack og Keith Haring, og det virker helt i tidens ånd, at den prisbevidste svenske gigant H&M i december lancerede en kollektion i anledning af kunstmessen Art Basel i Miami bestående af 19 værker af Alex Katz trykt på både tøj og boliggrej.
Så kunne man anskaffe en Katz-maxikjole for 450 kroner i stedet for at betale 2,5 millioner kroner for et maleri på auktion, som Business of Fashion udtrykker det.
Et seriøst krydderi
Det er selvfølgelig ikke noget nyt, at modeskabere bruger kunst som inspirationskilde eller lægger deres stil op ad berømte kunstværker.
Bare tænk på Yves Saint Laurents berømte Mondrian-kjole fra 1965 eller Elsa Schiaparellis leg med Salvador Dali, der fødte ’hummerkjolen’ i 1937.
Det nye er, at kunstnerne (og deres agenter) er blevet mere aktive i forsøget på at åbne døren til moden, og der flyder flere penge fra moden til kunsten, når der laves licensaftaler i dag.
Moden opfattes som en chance til at komme ud til et større publikum. Fra den anden side af bordet ses kunsten af modefolk ofte som et seriøst krydderi.
For at få moden til at møde kunsten er der brug for mellemmænd, og da eksempelvis Keith Haring og Robert Mapplethorpe er døde, bliver kontakten varetaget af en person, der er central for bølgen.
Han hedder David Stark, driver agenturet Artestar i New York og spiller en aktiv rolle, når kunstværker skal placeres hos designere.
Den stærke motor i dette univers har længe været Keith Haring, 1980’ernes svar på Andy Warhol og en bevidst kommerciel kunstner med blik for både gaden og gallerierne.
Haring åbnede allerede i 1986 en lille butik i New York med ting og sager med hans kunst på: T-shirts, plakater, radioer, kuglepenne. Merchandise, der nu er en fast bestanddel af alverdens museumsbutikker.
Mode-tendens: Velour kaster glamour over din nytårsfestKeith Haring døde i 1989, og siden har Davis Starck styret den kommercielle side af boet, som han også gør det for to andre afdøde newyorkerlegender, Robert Mapplethorpe og Jean-Michel Basquiat, og den heldigvis spillevende Ai Weiwei.
David Stark fortæller til Sveriges Radio, at han de seneste fem år har oplevet en stor vækst, når det handler om regulær mode i samspil med kunst.
»Modedesignere ser kunst som en positiv effekt. Mode handler i dag om tempo, og mærkerne leder efter indhold hele tiden. De er på jagt efter partnerskaber, der kan åbne nye øjne«.
Co-branding
Det var David Stark, der valgte Raf Simons til projektet med Robert Mapplethorpe Foundation. Designeren er kunstelsker og har tidligere arbejdet tæt sammen med bl.a. Sterling Ruby.
»Vi overvejede, hvordan vi kunne bringe nogle af Roberts mindre kendte værker ud til folk på en smagfuld måde. Bruttolisten med mulige designere var på syv-otte stykker, og Raf Simons var klart et topnavn«.
Raf Simons siger til High Snobiety, at han var overrasket og bevæget, da han fik muligheden for at plukke i Mapplethorpes arkiv. Der var frit slag, og selv om salgskollektionen er uden penisbilleder, var et enkelt lem synligt på catwalken.
Realitystjerner og en førstedame blandt verdens 150 mest stilfulde kvinderKunstnerne (ellers deres arvinger) tjener penge på at lave samarbejder med modemærker, men det handler ifølge David Stark ikke kun om penge, men om at holde navnet levende og få kunsten ud til et publikum, som måske aldrig går på museum.
Denne form for co-branding kan have mange udtryk. Nogle gange gælder det ’bare’ om at placere et kunstværk på tøjet, andre gange er der en fælles proces, hvor nye mønstre og print udvikles.
Det så man herhjemme, da Stine Goya lavede et projekt med koloristen Erik A. Frandsen i 2015. Aktuelt lancerede Mads Nørgaard i sidste uge en serie trøjer med nye fortolkninger af de klassiske Nørgaard-striber lavet af den amerikanske kunster Peter Shire.
fortsæt med at læse
