Få byggedrømme i København har som ønsket om en overdækning af byens banegrave haft en evne til ikke at blive til noget. For blot at dukke op i igen til livlig debat få år senere.
I går skete det igen, da kommunens teknik- og miljøforvaltning offentliggjorde fremskredne planer fra DSB Ejendomme, som sammen med en endnu ukendt udvikler har Egmont-ejede Nordisk Film Biografer med om bord i en ny kæmpeplan.
Den skal overdække hovedparten af den åbne jernbanestrækning på stykket fra Vesterport Station til H.C. Andersens Boulevard. Et op til 81.000 etagemeter stort erhvervs- og boligbyggeri med fire 50-100-meters højhuse skal samtidig inddrage den grund, hvor Palads Teatret ligger i dag. Bygningen fra 1918 skal ifølge forslaget rives ned og med det kunstneren Poul Gernes’ mangefarvede udsmykning af facaden. Imens skal en ny biograf bygges ind i nybyggeriet andetsteds i karreen, der ifølge forslaget skal huse erhverv og boliger og tillige cafeer, restauranter og et lille teater.
»Mens vi bygger og skaber en overdækning af banegraven, skal togene kunne køre uhindret. Det er derfor rigtig dyrt at overdække banegraven«, siger talsmanden for konsortiet bag forslaget, Jesper Rasmussen, tidligere direktør i både Banedanmark og rådgivningsvirksomheden Carl Bro.
Grundejere ønsker at rive Palads i København nedHan peger dermed på den primære årsag til, at striben af forgangne projekter ved Vesterport endte som luftkasteller.
Det koster således et stort trecifret millionbeløb, siger Jesper Rasmussen.
»For at finansiere overdækningen er det nødvendigt med mange kvadratmeter i byggeriet. Det har vi løst ved at skabe nogle fantastiske tårne i projektet«.
Højt og tæt
Man må kort sagt bygge både højt og tæt, hvis manøvren skal hænge sammen. Det ved de godt i kommunens økonomi- og teknik- og miljøforvaltninger, fremgår det af den indstilling om forslaget, som kommunale københavnske politikere på mandag behandler første gang.
Forvaltningerne ser alligevel kritisk på ønsket om at fjerne Palads. Bygningen har »høj bevaringsværdi«, fremgår det, og »forvaltningerne vurderer, at det aktuelle projektforslag ikke retfærdiggør en nedrivning af Palads, idet der i forslaget ikke ses en forbedring af byrummene omkring Axeltorv eller andet, der taler for en nedrivning«. De foreslår nedrivningen taget af bordet, men en yderligere bearbejdning af projektforslaget kan dog medføre, »at dette punkt bliver genovervejet«. På samme måde vil forvaltningerne have projektet skåret ned til en ren karré med mulighed for et enkelt højhus.
Mere forsonende er Enhedslistens bygge- og teknikborgmester, Morten Kabell, som selv vil deltage i behandlingen:
»Hvis vi gerne vil have overdækket nogle af disse huller i byen, ved vi jo godt, at man er nødt til at bygge tæt«, siger han.
Og nok vil en nedrivning af Palads også i Kabells øjne være »ærgerlig«, men formår et mere færdigt forslag at give noget til byen, er det ikke en absolut forhindring, siger han og håber på en dialog om konkrete problemstillinger med forslagsstillerne. Er de fire højhuse ordentlig arkitektur, der tilgodeser den omkringliggende by, er han ikke bange for det, lyder det.
Ifølge kommuneplanen må man kun bebygge 185 procent i området, og af indstillingen fremgår det, at forvaltningerne mener, højde og drøjde i forslaget er meget for stor?
»Jamen, det er da også stort. Det er dog et område, som allerede er præget af store bygninger, og som i dag henligger lidt dødt. Kunne det give noget mere liv at få boliger, en ny moderne biograf, udsigtspunkter og offentlige arealer til hele området ved Vesterport, ville det måske ikke være så dårligt for København«.
Så udspillet fra kommunens egne forvaltninger er for restriktivt?
»Jeg synes godt, man kan åbne mere op«.
Og det gælder både en nedrivning af Palads og antallet af højhuse?
»Ja«, siger Morten Kabell.
Rød borgmester er klar til at sløjfe Palads: Ny Vesterportplan er »spændende«Ifølge Politikens oplysninger koster det rundt regnet 10.000 kroner etagemeteren at komme til at bygge i det indre København. Skulle projektfolkene bag banegravsplanen således hypotetisk set have erhvervet en tilsvarende byggeret på op til 81.000 etagemeter et andet sted i byen, ville en pris på over 800 millioner kroner ikke være urealistisk.
Det evige hul i jorden
Det aktuelle forslag om at overdække banegraven mellem Vesterport Station og Jarmers Plads er blot det seneste i en ganske lang række. Helt tilbage i midten af forrige århundred diskuterede man, om ikke luftrummet hen over de dybe huller, der har skåret sig gennem denne del af byen siden begyndelsen af 1900-tallet, kunne anvendes bedre. I 1960 foreslog arkitektfirmaet Krohn & Hartvig Rasmussen (i dag KHR Arkitekter), at man på en overdækning af graven ved Vesterport blandt andet kunne få plads til to kontorhuse i ti etager, en koncertsal og en ny kæmpebiograf til afløsning for Palads, som arkitekterne også dengang forestillede sig nedrevet. I flere avisartikler blev det bebudet, at nu kom overdækningen snart. Få år efter skød Københavns Kommune endegyldigt forslaget ned.
(Træk i gardinet for at se den nuværende Vesterport Station og visionen)
Man ønskede ikke to nye højhuse på det sted og mente i øvrigt, at en stor del af en eventuel overdækning skulle udlægges som friareal. I 1985 blev det foreslået at overdække den anden banegrav ved Hovedbanegården og opføre pavillonbygninger i randen af den nye plads. Heller ikke dette forslag fik nogen gang på jord. Og i 2006 lancerede daværende overborgmester Ritt Bjerregaard (S) ideen om oprettelse af den såkaldte metropolzone, som bymæssig oprustning af området mellem middelalderbyen og Vesterbro. Det kastede flere forslag om overdækning af banegraven – både ved Vesterport og Hovedbanegården – af sig. Og allerede dengang ønskede Nordisk Film »nedrivning eller ombygning af Palads«, fremgår det af et referat fra processen.
Men så ramte krisen, og indtil nu har Vesterport-projektet været mere dødt end levende. Og det skulle det gerne blive ved med, mener formand Karen Margrethe Olsen fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, landets største bevaringsforening. For ikke blot er Palads Teatret i hendes optik i sig selv bevaringsværdigt. Poul Gernes’ pastelydre, som i 1989 ellers skabte vældig debat, har tilføjet et ekstra lag at bevare.
»Jeg kender ikke andre steder, hvor en kunstner på den måde har farvesat en bygning. Det er et udtryk for den tid, som vi skal bevare. Det var en ny måde at tænke på, og det skal vi passe på«, siger hun og går også imod ønsket om flere højhuse i området. Her ser foreningen tværtimod en højhusfri ’bufferzone’ mellem middelalderbyen og det øvrige København.
»Det ville derimod være dejligt at lave et stort grønt område i stedet og få et grønt bælte op mod Jarmes Plads. Det er vigtigt, at vi har en hovedstad, der er venlig. Man skal holde fast i kendetegn og særpræg. Det sker ikke ved at rive Palads ned og bygge højhuse«, siger formanden.
Kamp for udsyn og luft
Hun får opbakning fra den gruppe af lokale københavnere, der har samlet sig i sammenslutningen Tivolis Venner for blandt andet at sikre den nærliggende haves sammenhæng med den omkringliggende by.
»Jeg bliver så trist. Hvorfor skal vi ligne alle andre storbyer? På få år er København blevet præget af en udvikling med stadig mere voluminøse byggerier. Det her er fejlplaceret, for meget og for stereotypt«., siger talsmand Peter Holst Eriksen.
Før og efter: Se udviklerens vision for en overdækket banegravFortalere vil mene, at man her lukker et ar og skaber noget rigtig by på i stedet?
»Det er noget pjat. København består af mange elementer, og det er altså også vigtigt, at vi bevarer lidt udsyn i byen i stedet for at plastre alt til. Det er ikke bare ligegyldigt. Det bliver som i New York, hvor du i et område med nybyggeri faktisk ikke kan se særlig langt længere. Engang tænkte man sig godt om, når der blev bygget i København, men det er ved at forsvinde til fordel for kroner og øre«.
Kunstneren Bjørn Nørgaard, der i 1960’erne sammen med Poul Gernes var del af Den Eksperimenterende Kunstskole, Eks-Skolen, går til kamp for Poul Gernes’ udsmykning. Han vil have vurderet, om Palads og bygningens kunstværk bør fredes med hjælp fra Det Særlige Bygningssyn, han selv sad som formand for indtil 2002.
»Man skal omkring bygningssynet og Kulturstyrelsen og få udtalelser om værdien af det her hus. Og lige nu er al byplanlægning i København, at man udfylder huller. Det er jeg ikke sikker på er en god idé. Det er faktisk en luftkanal gennem byen, hele Nørrevold og banegravsområdet er med til at gøre byens luft renere, siger Bjørn Nørgaard.
Kritikere: Det er en tragedie at rive Palads Teatret nedfortsæt med at læse
