Det ene øjeblik står vi og sludrer. På hvad der grangiveligt ligner Eiffel Bar på Christianshavn, som det må have set ud i de tidlige 1950’ere, selv om vi befinder os i udkanten af Kroatiens hovedstad, Zagreb, i et lidt udpint område ved godsbanen.
»Quiet, please!«, er der nogen, der råber, og selv om det sker snese- og atter snesevis af gange hver evig eneste dag, er hverken skuespillerne eller de andre filmarbejdere blevet døve for det endnu. Mig kommer det konstant bag på, at arbejdsdagen med sådan et minimum af varsel bare glider videre, og jeg står tilbage der, med løftet pen, og er den, der risikerer at forstyrre optagelsen.
»Quite, please!«, midt i en sætning vender Pilou Asbæk og Johannes Lassen sig om, og uden så meget som at rette på trenchcoaten eller stryge hatteskyggen mellem fingrene begynder de at gå op mod baren, hvor Josh Lucas lader, som om han ikke har set dem komme.
Filmen kunne hedde ’Hypnosemordene’, men efter alt at dømme får den titlen ’The Guardian Angel’ (Skytsenglen). Den foregår i København i 1951. Asbæk og Lassen er to politifolk, der undersøger et dobbeltmord begået i forbindelse med et bankrøveri på Amager. Det fremgik af efterforskningen, at drabsmanden, Palle, var blevet hypnotiseret til at begå kup og mord af en tidligere cellekammerat og gammel mednazist, Bjørn, og mens Palle blev idømt psykopatforvaring på ubestemt tid, fik Bjørn livslangt fængsel for medvirken til mord.
