Foto: Ivan Riordan Boll

Maria Gerhardt: Jeg har gjort det smart at være lesbisk, jeg har gjort det smart at være syg. Og nu kan jeg også lige så godt gøre døden smart

For to et halvt år siden debuterede Maria Gerhardt med en roman om at få den kvinde, hun havde været forelsket i gennem 15 år. Om at få en kræftsygdom oveni. Og om at blive erklæret rask igen. Nu er hun uhelbredeligt syg. Og udgiver på fredag en bog, som foregår i et Nordsjælland, der er bygget om til ét stort luksuriøst hospice. På den ene side ønsker Maria Gerhardt, at folk skal være bedre til at tale om sygdom. På den anden side er det hårdt, når de gør det.

FOR ABONNENTER

Maria Gerhardt ligger i en hospitalsseng under vinduet på førstesalen i villaen i Hellerup med computeren hvilende på dynen. Vintersolen står ind på de hvidskurede gulve, der er drysset med femårige Bjørnstjernes legoklodser.

Over hendes seng hænger to af sønnens tegninger af ørnerobotter under noget moderne kunst. Fem bare tæer stikker ud under dynen i fodenden og bliver lunet i en solstråle, mens hun læser op af det næsten færdige manuskript til sin nye bog:

»Har du mon prøvet alternativ behandling? De raske havde så mange spørgsmål, og jeg overvejede at få trykt et lille hæfte med alt det, jeg havde prøvet, og bemærkninger i margenen om virkning og bivirkning, og hvordan det føltes lige der, og hvordan det føltes, da jeg ikke længere kunne føle noget som helst. Kun kvalme. Kun higen efter hvidt brød«.

Det er den sidste fredag i januar. Maria Gerhardts redaktør sidder i en stol og følger med i manuskriptet på sin computer. Ligesom hun har gjort det næsten hver formiddag i den periode, forfatteren lige har været indlagt på palliativ afdeling på Bispebjerg Hospital. Det var sådan, det kunne lade sig gøre at få ’Transfervindue – fortællinger om de raskes fejl’ færdig.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr
  • »Lige da Rasmus Seebach kom frem, var han jo også Tommys dreng, og da han så blev stor, så smed han den«

    Hugo Helmig blev i sommer dansk popstjerne med sin allerførste single. Og nu venter Tyskland.

    Men han er også en teenager, der troede, at han kunne snige sig uden om sit efternavn. Og egentlig helst vil være sammen med sin nye kæreste. Hele tiden.

    Vi fulgte i hælene på Helmig og hans unge band – i garderoben, i sminken og på scenen i København. Med nerverne uden på det hvide scenetøj. Og hjemme på loftsværelset i forældrenes byhus i Aarhus.

    Læs det store interview med Hugo Helmig her.

Mest læste

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce