Nævn bare én ting, der er mere frustrerende, enerverende og, ja, skideirriterende end amerikanske The New Yorkers satiretegninger?
Bare én ...?
Når jeg indimellem deler en af dem på min Facebookside, bliver jeg mødt af lige dele: »Nå, han tror nok, han er klogere end os andre, hva’?«, (underforstået: Jeg fatter nada, og dermed gør ingen andre heller), og »Uha ja, god intellektuel newyorkerhumor« (underforstået: Jeg forstod den godt).
Når jeg lægger tegningerne ud i almenvældet, er der altid en vis nervøsitet indblandet. Jeg lægger kun dem ud, jeg mener, jeg har forstået, hvilket oprigtig talt er pinligt få. Og når nogen anfægter min bevidst ret diffuse tolkning og spørger, om jeg overhovedet selv forstår dem, svarer jeg gerne: »Definér ’forstå’«. Prøv det – det neutraliserer enhver.
