Lyt til artiklen
Til sidst bliver ’Vredens druer’ presset til sidste dråbe. En lille blodig barnebylt bliver rakt fra scenen ned til publikum, som beredvilligt rækker den videre ned gennem rækkerne.
Tak, så er sagen helt bogstaveligt i vores hænder. Er det det, der skal til for at få et tilbagelænet publikum som mig til at reagere? Det føles lovlig demonstrativt, teater-anmassende ubehageligt, men nu er dette drama om en familie på udmarvende flugt efter at finde et sted at overleve jo heller ikke nogen lystvandring.
