Det kan godt være, at François Ozon med ’Frantz’ har lavet en film, der ligner et temmelig radikalt brud med den franske instruktørs hidtidige œuvre, men manden ligner sig selv på en prik. Forskanset bag mørke solbriller og et afvæbnende filmstjernesmil uanset vind eller vejr, tager han imod pressen med en venlig, kølig distance.
»Jeg fandt, at historien om en ung franskmand, som efter krigen kommer og lægger blomster på en ung tyskers grav, var et smukt billede at give videre«, siger han lige så præcist som uforpligtende.
François Ozon stiller sig gerne frem som en figur, der svarer på de spørgsmål, hans film nu måtte afstedkomme, men han gør det med en tilgang, der nærmest er en tryllekunstners. Hvis man lod være med at tælle filmene med, ville der kun ligge et par solbriller, et smil og et ulasteligt jakkesæt tilbage på stolesædet.
Måske er det ikke kun illusionskunst, men et konkret billede på Ozons liv. Siden han spillefilmdebuterede for 20 år, siden har den 49-årige instruktør lavet 18 spillefilm og er i fuld gang med nummer 19, den erotiske thriller ’Amant Double’.
