Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Janus Engel (arkiv)

Aros-direktør: »Vi importerer ikke bare«

I dag åbner Aros første del af en international kunstudstilling, ’The Garden’, som vil bevæge sig ud i byen og videre ud langs Aarhus’ strande. Det minder om tidligere års ’Sculpture by The Sea’-kunstevent, men det her er noget helt andet, siger arrangørerne, som denne gang lægger »tungere vægt på kunsten«.

Kunst på strandene syd for Aarhus. Skulpturer i sand, naturvandring med indlagt dannelse, rosé i madkurven og Aros involveret. Det lyder som en tro kopi af de seneste års tilbagevendende kunstevent ’Sculpture by The Sea’ – nu bare under nye fjer og nyt navn: ’The Garden’.

Jeg har dårligt fået stillet spørgsmålet, før både Aros-direktør og udstillingskurator ryger frem i sæderne:

»Det her er en helt ny triennale i en målestok, som ikke findes i Norden i forvejen«, siger Aros-direktør Erlend Høyersten.

»Vi har anlagt et historisk perspektiv 400 år tilbage med skarpt fokus på menneskets skiftende forhold til naturen og nogle af kunstens superstjerner. ’Sculpture by The Sea’ var en folkelig succes, men vi er mere ambitiøse på kunstens vegne«.

Også kurator på udstillingen, museumsinspektør Jakob Vengberg Sevel afviser, at der skulle være tale om en gammel idé i ny forklædning.

»’Sculpture by The Sea’ var en skabelon fra Australien, hvor den var skabt til en strand med 30 graders varme. At transportere samme skabelon til Norden gav ikke mening for os. Vi er ikke interesserede i en importvare, men vil hellere skabe kunst, der passer ind i vores kontekst«, siger Jacob Vengberg Sevel.

Han har fundet med ind på Erlend Høyerstens kontor på toppen af Aros for at fortælle om ’The Past’, der åbner på Aros i dag som første led i en tretrinsudstilling under fællestitlen ’The Garden – End of Times, Beginning of Times’. En udstilling, der af kulturhovedstaden i Aarhus markedsføres som en af de fire største kulturevents i Aarhus i 2017.

Udstillingen handler om menneskets syn på en natur, der under forskellige tiders tankesæt har skullet vokse vildt, lægges under hegn eller som i dag beskyttes under en global trussel om menneskehedens undergang. Første del, ’The Past’ (fortiden), foregår indendørs med over 100 værker af bl.a. Friedrich, Gauguin, Renoir, Max Ernst, Paul Klee, Magritte og Munch. ’The Past’ viser en udvikling fra barokkens magtfuldt iscenesatte haver over nyklassicismens konstruerede og rokokoens ’lystfulde’ haver til surrealisme og moderne landart med kritisk blik på menneskets påvirkning af naturen.

Udstillingens anden del, ’The Present’ (nutiden), åbner 3. juni med kunst uden døre i Aarhus’ gader. Der vil være kunstværker i blandt andet Sydhavnen, og regnbuen på Aros’ tag vil blive hyllet i sære tåger.

1. Den amerikanske kunstner Meg Webster (f. 1944) er en af de yngre kunstnere i første del af kunsttriennalen, 'The Past', der også byder på værker af blandt andre René Magritte, Nicolas Poussin, Paul Gauguin, Edvard Munch og Robert Smithson. Her er hendes værk 'Solar Grow Room’ fra 2016. 
2. 3. juni til 30. juli 2017 rykker udstillingen ud i  byrummet med den del, der hedder 'The Present'. Her kan man bl.a. se værker af kunstnere som Fujiku Nakaya, Elmgreen & Dragset og, her, Rune Bosse, med værket ’Tempus Circularis. Fagus Sylvatica’ fra 2015-16.
3. Bjarke Ingels Group repræsenterer ifølge kuratorerne fremtiden, 'The Future', som kan opleves langs Aarhus' kyst i perioden 3. juni til 30. juli 2017. I ’The Future’ kan man også møde bl.a. Doug Aitken og Superflex. BIG's værk her hedder 'SKUM’ og er fra 2016.
Foto: Jesper Palermo/Steven Probert/Rune Bosse

1. juli vover kuratorerne et blik ud i fremtiden med ’The Future’ (fremtiden), som bliver en udstilling langs kysten med afstikkere ind i skovene syd for Aarhus, hvor Superflex lader meterhøje søjler rage op, og Bjarke Ingels leger med lysende kæmpebobler.

»Vi står ved en skillelinje«

Erlend Høyersten fik ideen til en udstilling i naturen om menneskets forhold til naturen, kort efter at han flyttede til Danmark for at blive direktør på Aros. Han kom fra et Norge, hvor størstedelen af arealet er dækket af vild uberørt natur, til et Danmark, hvor man kan diskutere, om uberørt natur overhovedet findes.

»Det var en stor overgang for mig, og jeg begyndte at tænke over balancen mellem kultur og natur i dag: Vi står ved en skillelinje, vi taler om, at menneskeheden måske er ved at udslette sig selv. En udstilling med fokus på natursynet kan give os en forståelse af, hvordan vi er nået hertil«.

I et år, hvor kulturhovedstaden har bedt byens kulturinstitutioner levere kunst og events, er ’The Garden’ Aros’ indspil:

»Den nemme løsning for os i 2017 ville have været at lave en stor monografisk udstilling med en eller anden kendt kunstner«, siger Jakob Vengberg Sevel.

»Vi har valgt et meget ambitiøst projekt i stedet: At fortælle den store historie om, hvordan mennesket under forskellige politiske, religiøse og filosofiske ståsteder har skildret naturen«.

»Vi importerer ikke bare«

Installationer på strandene har Aarhus prøvet før, men den nye udstilling ligger på et helt andet niveau end ’Sculpture by The Sea’, siger Jakob Vengberg Sevel.

»Med nogle undtagelser var den kunst, som blev vist på ’Sculpture by The Sea’, lavet af kunstnere, som vi aldrig kunne finde på at invitere. For at være ærlig: Der var ikke én kunstfaglig person, som roste det«.

Det var en bred succes, folk valfartede ud for at se kunst?

»Ja, og at aktivere et bredt publikum ligger i Aros’ dna, så vi går ikke ud og præsenterer snæver sværttilgængelig kunst«, siger kuratoren, mens direktøren fortsætter:

»Man skulle gerne få en tur ud af det her også. Vi lægger vægt på, at publikum kommer til at snakke og grine som på ’Sculpture by The Sea’. Det var en folkelig succes. Nu stopper vi den, inden den begynder at ligne for meget af en gentagelse. Formatet tillader ikke variation«, siger Erlend Høyersten om aftalen mellem Sydney og Aarhus om hvert andet år at stille kunstværker op på henholdsvis Bondi Beach i Sydney og Aarhus’ sydlige strande.

»Vi lægger tungere vægt på kunsten. Vi importerer ikke bare, men har inviteret kunstnere til at producere kunst til den her udstilling på det her sted og med skarpt fokus på menneskets bevidsthed om naturen«.

’Sculpture by The Sea’ var ikke nogen stor kunstfaglig manifestation, men vi havde også en helt anden dagsorden

Tidligere direktør på Aros Jens Erik Sørensen, nu direktør på Copenhagen Tempory, der var initiativtager til ’Sculpture by The Sea’-udstillingerne, medgiver, at »visse kunstkendere« ikke syntes, det var verdens bedste kunst:

»’Sculpture by The Sea’ var ikke nogen stor kunstfaglig manifestation, men vi havde også en helt anden dagsorden: Vi ville lave en glad sommerudstilling med bud på, hvad der optog kunstnere rundtomkring på kloden, og vi ville lade folk møde kunsten, hvor de selv kan lide at komme«, siger han.

»På kunstmuseer har man hele kunsthistorien i nakken, og der kan let opstå en ærbødig stemning mellem lille mig og den ’store’ kunst. Sådan har man det ikke, når man er i vante omgivelser«, siger Jens Erik Sørensen, der gerne kalder strandudstillingerne for »lette sommeranretninger«, men der blev kurateret og valgt ud efter kvalitet, understreger han.

»De værker, vi viste, var udvalgt blandt flere hundrede kunstnere, og med kunst udefra fik vi udvidet både vores og publikums kunstbegreb. Men det kan da godt være, at det ikke var langtidsholdbart, så det er fint, at man nu prøver på en ny måde«.

Erlend Høyersten har kaldt sin nye tretrinsudstilling for »den dyreste og mest ambitiøse i museets historie«. Han vil ikke sætte beløb og pris på, men Aarhus 2017 har støttet med over 7 millioner kroner, og udstillingen er bekostelig, fordi museet både har været ude i verden og finde relevante værker af »de her superstjerner«, og fordi forsikringsprisen ryger op i særklassen.

»Og så er ’The Garden’ også dyr, fordi vi netop ikke bare har villet have en importvare«.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce