Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Arkivtegning: Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksperter advarer: Universiteterne må ikke glemme at tale dansk i deres iver efter at undervise på engelsk

Nordiske universiteter må indføre en sprogpolitik, hvis de vil sikre deres lokale sprog, mener en ekspertgruppe nedsat af Nordisk Ministerråd.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

At engelske ord og begreber sniger sig ind i det danske sprog, er ikke nyt. Men nu advarer en række sprogforskere om, at nordiske universiteter er ved at være så internationaliserede, at det kan skade både uddannelserne og samfundet.

Sprogforsker Anne Holmen har sammen med en række nordiske forskere i perioden 2014-2017 undersøgt forholdene på de nordiske universiteter. Og meldingen er klar: Universiteterne skal lave en sprogpolitik.

»Der foregår en hovedløs internationalisering af universiteterne, hvor alt efterhånden skal foregå på engelsk. Det er nødvendigt at gribe ind, hvis ikke markedskræfterne skal få lov at udkonkurrere de lokale sprog. De studerende uddannes til et arbejdsmarked, der bliver mere internationalt, men man må ikke glemme den centrale rolle, universiteterne også har, nemlig at kommunikere viden forståeligt til det omkringliggende samfund«, siger Anne Holmen.

Der er nødt til at blive grebet ind

Eksperterne anbefaler derfor en sprogpolitik, der sikrer, at studerende kan formidle deres faglighed på både engelsk og lokalt sprog. Ellers kan det have store samfundsmæssige konsekvenser, lyder det blandt andet i anbefalingerne.

»Fælles for de nordiske universiteter er, at de er skattefinansieret. Det medfører en forpligtelse til, at forskning ikke kun deles i lukkede kredse, men også kommer samfundet til gode. Hvis ikke universiteterne kan formidle deres viden med et forståeligt sprog, risikerer vi at tabe den demokratiske debat«.

På Roskilde Universitet har de allerede en sprogpolitik, der vægter begge sprog. Derfor bakker rektor på universitetet, Hanne Leth Andersen, også op om anbefalingerne:

»Det er nødvendigt med sprogpolitikker. Og vi må løbende forholde os til vores sprogpolitik, for udviklingen medfører nye udfordringer. Universiteter skal være internationalt orienterede og samtidig kunne formidle ordentligt på dansk«.

Demokratisk debat kræver sprog

Også Dansk Sprognævn mener, at sprogpolitik er nødvendigt.

»Hvis vi ønsker, at ny viden skal gøres til grundlag for demokratisk debat, er det afgørende med sprogpolitikker«, siger direktør Sabine Kirchmeier.

Sprognævnet har flere gange konkluderet, at presset på det danske sprog øges, hvorfor de mener, at lovgiverne bør overveje, hvordan dansk som modersmål ikke svækkes, i takt med at engelsk på uddannelsesinstitutionerne fremmes.

»Borgere vil have sværere ved at forstå ny viden, hvis den ikke formidles på lokalt sprog, og forskere vil miste lokale sprogkompetencer. Det første, der forsvinder, når man er ved at miste et sprog, er dannelsen af nye fagudtryk. Derfor skal forskningsartikler også udgives på lokalt sprog. Det vil tvinge forskerne til at udvikle nye udtryk på det lokale sprog«.

Hanne Leth Andersen ønsker en mere fleksibel sprogforståelse i lovgivningen:

»Der er den udfordring i lovgivningen, at de uddannelser, der markeres som engelsksprogede, skal være 100 procent engelsksprogede. Jeg går ind for, at man indfører mere moderne og fleksibel sprogforståelse i lovgivningen, så man kan supplere de engelsksprogede uddannelser med andre sprog – og som minimum med dansk«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Norge har man lovgivet, således at man kan pålægge universiteter et ansvar for , at der hele tiden udvikles et norsk akademisk sprog for nye videnskabelige begreber.

En sådan lovgivning har vi ikke herhjemme, og det skal vi heller ikke nødvendigvis have, mener Anne Holmen.

»Det væsentlige er, at der udvikles en sprogpolitik på universiteterne. Vi har en stolt tradition for at oversætte latinske begreber til dansk, men vi tenderer til at være slappere i oversættelserne, når det kommer til engelske begreber«.

Fra politisk side har især Dansk Folkeparti plæderet for indførelsen af sprogpolitik. Og ifølge DF’s Alex Ahrendtsen burde der indføres en sproglov.

»Internationaliseringen foregår helt ned til folkeskoleniveau. Derfor så vi gerne, at man fik en lov som i Norge. Vi kunne kalde den H.C. Ørsteds-loven, for i 1800-tallet opfandt han en masse dansk ord. Blandt andet ordet ilt for oxygen. Vi er ved at have et domænetab på det videnskabelige område, fordi flere går over til engelsk. Det skal vi modarbejde, enten ved lov eller ved at lave en termbank, der styrker dansk«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden