»Luk øjnene«, siger Jean-Louis Themistocle, der foretrækker bare at blive kaldt Themis. Han rækker hånden ud mod en stor plastikpose, der læner sig op ad de hvide vægfliser i højskolekøkkenet. Posen er fyldt med fede græshopper.
Men han kan tro nej!
Jeg kan godt regne ud, at han pønser på at stoppe et af de der insekter ind i munden på mig. Jeg er her jo for at blive klogere på, hvad vi skal spise i fremtiden, når alle mulige katastrofer har tømt Jordens sædvanlige spisekamre. Men det her er en tand for klamt.
»Spis du selv en«, går jeg til modangreb.
