Udenfor bed kulden. Med 65 minusgrader. Indenfor i hytten havde sulten gnavet så længe, at selv den mindste bevægelse føltes som en kraftanstrengelse. Og nu var også håbet så ved at løbe ud. Det var efterhånden kun et spørgsmål om dage eller uger, før livet som Rane Willerslev ville nå sin alt for tidlige afslutning.
Dengang i vinteren omkring årtusindskiftet skjulte den 28-årige dansker og en ung, lokal jæger sig i en hytte langt ude i den sibiriske ødemark. På flugt fra politiet og den lokale mafia, som ville slå danskeren ihjel, fordi han havde forsøgt at skaffe jægerne en bedre pris for deres zobelskind.
»Så en nat havde jeg en mærkelig drøm«, siger professor i antropologi Rane Willerslev, der forleden blev udnævnt til ny direktør for Nationalmuseet.
Han drømte, at han i en hytte i skoven fik øje på en nøgen, indfødt kvinde, der pegede på en briks, hvor der lå et spædbarn, fra hvis øje der løb en stribe blod. Kvinden smilede og trak Rane ind til sig, hvor han drak af hendes bryst.
