I Danmark har vi tradition for at mene, at kultur er vaner, som skaber sammenhæng og kontinuitet. Sådan har mange det også med avislæsning på alle platforme. Det er en indbygget del af hverdagen. Noget, vi foretager os på bestemte tidspunkter, på farten eller i hullerne mellem døgnets øvrige pligter og begivenheder.
Kultur er også noget, der forandrer sig. Nogle gange langsomt og næsten umærkeligt. Andre gange i ryk, som vi lægger mærke til med det samme. Jeg håber, at I vil bemærke og tage godt imod, at Politikens kulturdækning forandrer sig i denne weekend. Der kommer også mere af den.
Begrebet kultur er »i dag det mest uhåndgribelige af alle«, står der i artiklen om kultur i Den Store Danske Encyklopædi. Det er den daglige udfordring og den store frihed, vi har på kulturredaktionen.
Politiken er etaf de få danske medier, der prioriterer kulturstoffet højt. Det er der en lang tradition for. Vi har udviklet en helt ny kultursektion til søndag. Både lørdag og søndag hedder sektionerne K for kunst og kultur. Men også, fordi der blev et K tilovers, da Brandes fandt på navnet Politiken. Det var en måde at skille sig ud på, før nogen talte om ’branding’ og ’point of difference’.
Kommentar: DR's bidrag til debatten om dem selv er defensiv og visionsløsVi går til opgaven med uhøjtidelig seriøsitet. Ambitionen er, at kulturstoffet skal være tankevækkende og tilgængeligt. Vi skal på én gang hæve barren og sænke barrieren.
Vi skal være kritiske og undersøgende over for magten i kulturverdenen, som vi er det over for samfundets øvrige magthavere.
Kunst kan være krævende og skabe skel. Som kritikere og kulturjournalister er det vores opgave at åbne ukendte universer og undersøge nye ideer. I anmeldelser og journalistik skal vi skille det konventionelle og spekulative fra det originale og nyskabende. Det gælder også kunsthåndværk og design, der vil fylde mere i kulturdækningen.
Der kommer meget mere kulturstof, men der kommer ikke mere af det samme. Der vil være forskel på fokus lørdag og søndag.
Om lørdagen skaber vi overblik. Vi taler med kulturpersonligheder om deres faglige og professionelle virke. Vi er kritiske og afdækkende. Vi samler op på ugens kunst og kultur og undersøger en af ugens andre væsentlige begivenheder i et kulturperspektiv. I dag har vi for eksempel en feature om Skat. At betale sin skat og gæld til det offentlige kan også betragtes som kultur. Det giver en anden form for erkendelse end de løbende nyhedshistorier.
Sektionen Bøger flytter til søndag. Dagen, hvor der er tid til at tænke over, hvad vi egentlig har gang i.
I søndagens K-sektion undersøger vi tidens tilbøjeligheder. På denne plads vil Svend Brinkmann og Katrine Marie Guldager skiftes til at hudflette tiden i klummen ’Moderne mennesker’. Søndag er også dagen for det store eksistensinterview. I morgen med Rane Willerslev, skrevet af Nils Thorsen og fotograferet af Martin Lehmann.
Og så synes vi, at der har manglet noget sex i avisen. På den kloge og sjove måde selvfølgelig. Sexolog Christian Graugaard får en fast klumme, og vores kritikere vil skiftes til at skrive om erotik i kunsten. Vi ser også på sexet design.
Nichemodemagasiner udfordrer de traditionelle damebladeVi slutter den nye K-sektion om søndagen med en vejrudsigt for ugen, der kommer. Med udgangspunkt i syvdøgnsprognosen har vi bedt en række digtere og forfattere om at skrive deres version som modvægt til tv-meteorologernes ordstrømme. Erling Jepsen lægger ud i morgen.
Det var blotet udpluk af noget af alt det nye i weekenden. I løbet af ugen kommer der også en række nye tiltag. For eksempel en ny sprogklumme, ’Ugens ord’, om mandagen og en mediekritisk analyse hver torsdag.
Der er også en hel del i avisen, som ikke forandrer sig. Hvor ville vi være uden vaner? Nye vaner kræver tilvænning. Prøv det.
fortsæt med at læse
