POSTKORT FRA ATHEN OM VEJRET
Dagen før vi rejser. Ekelöf kom i tasken i aftes. Han manglede sidst. Agaverne kom ud, den store bar jeg bare, de to små kom i trillebøren og blev rullet. Jeg håber ikke, der kommer for meget frost. Vi rejser jo ned til deres store slægtninge. Måske skulle de have lidt større potter, det ymtede de lidt. Nede i Athen har de jo hele Grækenland at stå i, ja mere end det. Her oppe står de ikke i jorden, de står mere på den. Det gør vi også, men vi kan gå, og det gør man i Athen. I varmen. Den går mig til marv og ben. Jeg har tænkt med varme hjem på kulden. Selve kulden er jo kold, det ved jeg godt, men tanken om den er varm, når man har det så varmt, som man har det her. Så er det tanken om kulden, der kildrer. Og så er varmen ikke kommet for alvor endnu. Den er bare på vej. I morges drømte jeg om snestorm, der var sådan en mærkelig lyd i luften, og da jeg slog skodderne op, så jeg hvorfor. Det regnede. »Først diset og stedvis lidt regn, men i eftermiddag klarer det op sydfra med lidt eller nogen sol. Temp. op mellem 15 og 20 grader, ved kysten lidt køligere. Svag til jævn sydvestlig vind som drejer mod sydøst. I nat tørt og diset vejr. Temp. ned mellem 10 og 15 grader og vinden bliver efterhånden let til frisk omkring sydøst«. Man skulle tro, det var Athen, vejrmanden snakkede om, bortset selvfølgelig lige fra, at »temp.« er gået op til mellem 15 og 20 grader, og ikke ned. For her var ikke under 15 grader i går. Ikke her. Men det var der så hjemme i Østjylland, og der ser de sådan på det, eller instituttet, det meteorologiske gør, at »det lune vejr fortsætter«. Det lune vejr, ak ja, så blev det alligevel ikke snestorm, og mon ikke agaverne er glade for det. De er hårde små kanutter, men de kan alligevel bedst lide varmen. Jeg ved ikke med mig selv, men når vi kommer hjem, skal vi se på de lidt større potter.
