Foto: Peter Hove Olesen (arkiv)
Kultur

Forkortelserne lever i teenageland - er du 'E9'?

I gamle dage, da sociale medier opstod, florerede forkortelser overalt. Et såkaldt sms- eller chat-sprog. Men tilsyneladende er de på retur selv på Twitter, der jo kun tillader 140 tegn per besked. Var det virkelig kun en midlertidig grille?

Kultur
FOR ABONNENTER

Dansk Sprognævn har netop udgivet en publikation med titlen ’Sprogbrug i de nye medier’, og en af artiklerne handler om forkortelser i nye medier. I 00’erne smed man angiveligt om sig med forkortelser som f.eks. ’lol’ og ’2tal’ (forkortelse for hhv. ’laughing out loud’ og ’total’), når man chattede, sms’ede eller skrev på Facebook. Dette afstedkom, at man dengang sågar udgav papirordbøger, der skulle hjælpe med at afkode disse særlige forkortelser, og der blev talt om et decideret ’sms-sprog’ eller ’chat-sprog’. En af årsagerne til, at dette særlige forkortede ’sprog’ opstod, var begrænsningerne på, hvor mange tegn man kunne skrive i sms’er, og det blev derfor et økonomisk spørgsmål også. Men forkortelserne havde også den effekt, at det delte folk op i indviede og uindviede, de, der forstod forkortelserne, og de, der ikke gjorde.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce