Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Peter Hove Olesen (arkiv)
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forkortelserne lever i teenageland - er du 'E9'?

I gamle dage, da sociale medier opstod, florerede forkortelser overalt. Et såkaldt sms- eller chat-sprog. Men tilsyneladende er de på retur selv på Twitter, der jo kun tillader 140 tegn per besked. Var det virkelig kun en midlertidig grille?

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Dansk Sprognævn har netop udgivet en publikation med titlen ’Sprogbrug i de nye medier’, og en af artiklerne handler om forkortelser i nye medier. I 00’erne smed man angiveligt om sig med forkortelser som f.eks. ’lol’ og ’2tal’ (forkortelse for hhv. ’laughing out loud’ og ’total’), når man chattede, sms’ede eller skrev på Facebook. Dette afstedkom, at man dengang sågar udgav papirordbøger, der skulle hjælpe med at afkode disse særlige forkortelser, og der blev talt om et decideret ’sms-sprog’ eller ’chat-sprog’. En af årsagerne til, at dette særlige forkortede ’sprog’ opstod, var begrænsningerne på, hvor mange tegn man kunne skrive i sms’er, og det blev derfor et økonomisk spørgsmål også. Men forkortelserne havde også den effekt, at det delte folk op i indviede og uindviede, de, der forstod forkortelserne, og de, der ikke gjorde.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden