Dansk Sprognævn har netop udgivet en publikation med titlen ’Sprogbrug i de nye medier’, og en af artiklerne handler om forkortelser i nye medier. I 00’erne smed man angiveligt om sig med forkortelser som f.eks. ’lol’ og ’2tal’ (forkortelse for hhv. ’laughing out loud’ og ’total’), når man chattede, sms’ede eller skrev på Facebook. Dette afstedkom, at man dengang sågar udgav papirordbøger, der skulle hjælpe med at afkode disse særlige forkortelser, og der blev talt om et decideret ’sms-sprog’ eller ’chat-sprog’. En af årsagerne til, at dette særlige forkortede ’sprog’ opstod, var begrænsningerne på, hvor mange tegn man kunne skrive i sms’er, og det blev derfor et økonomisk spørgsmål også. Men forkortelserne havde også den effekt, at det delte folk op i indviede og uindviede, de, der forstod forkortelserne, og de, der ikke gjorde.
Forfatteren til artiklen om forkortelserne i de nye medier, Eva Skafte Jensen fra Sprognævnet, har undersøgt forkortelser på Twitter, eftersom der stadig er tegnbegrænsninger her i modsætning til i andre nye medier såsom sms og Facebook, hvor man kan skrive så langt, man vil. Forskerens antagelse var, at der ville være fyldt med forkortelser på Twitter – det var der bare ikke. Undersøgelsesresultatet er hun ikke alene med: Flere sprogforskere har de senere år skuffet måttet konstatere, at alle de sjove, kreative forkortelser, man kunne bade i, da de nye medier stadig var unge, er på retur eller ikkeeksisterende. Så var det bare det? Var det en grille, en døgnflue, som er blevet håbløst umoderne?
