I ’Emma Gad for hvide’ indfører Anna Neye os på satirisk vis i racehierarki, slaveøkonomi, ’eksotisering’ og hvide privilegier og forklarer, hvorfor det ikke er okay at kalde din forlystelse for hottentotkarrusellen.
Foto: Forside fra bogen

I ’Emma Gad for hvide’ indfører Anna Neye os på satirisk vis i racehierarki, slaveøkonomi, ’eksotisering’ og hvide privilegier og forklarer, hvorfor det ikke er okay at kalde din forlystelse for hottentotkarrusellen.

Kultur

Næste uges kultur: Nu kommer takt og tone-bogen til det hvide menneske

En satirisk guidebog til det hvide menneske og ’Wonder Woman’s evner i en tid, hvor vi stopfodres med superheltefilm, er noget af det, Politikens anmeldere vil holde øje med i den kommende uge.

Kultur

DESIGN. 3 Days of Design, København, 1.-3. juni

Når designfestivalen 3 Days of Design løber af stablen 1.-3. juni, vil der være masser af muligheder for at møde designere, kigge på møbler, se værksteder og komme tæt på en masse kunsthåndværk. Noget af det mest interessante sker torsdag eftermiddag på Charlottenborg, hvor møbelmanden Rolf Hay og den franske designer Ronan Bouroullec fortæller, hvordan de arbejder sammen, når der skal udvikles nye møbler og andre ting. Ambassader, showrooms, tegnestuer og meget andet tager imod de tre dage, hvor designfestivalen foregår – og det hele er gratis. (hedebo)

BØGER. Anna Neye: ’Emma Gad for hvide’. Udkommer 31. maj

Det er ikke let at være at være hvid (og slet ikke hvid mand) i disse tider, hvor der er så meget at sige undskyld for. Og det er ganske forståeligt, »at man kan gå hen og føle sig helt perpleks og magtesløs, når man som hvidt menneske er opdraget til at være normen i verden, og der så pludselig bliver sat spørgsmålstegn ved det naturlige i dette«.

Men så er det jo meget heldigt, at skuespilleren og forfatteren Anna Neye har masser af gode råd, som hun har samlet i sin nye (og selvsagt satiriske) guidebog ’Emma Gad for hvide’. Bliver bogen en succes, kunne man vel også godt forestille sig en efterfølger: ’Emma Gad for sorte’? (theil)

FILM. ’Wonder Woman’. Premiere 1. juni

Hun lignede et alibi for kønskvotering, da hun dukkede op i de sidste scener af fiaskoen ’Batman vs. Superman’, men nu foldes ’Wonder Woman’ ud i fuld figur i sin helt egen film. De fleste mandlige sidekicks i Marvels kataloger skulle lige have deres egen film, før hun kunne komme til, og det er efterhånden et udpint filmterritorium, hun skal forsøge at indtage. Så spørgsmålet er, om vi overhovedet orker det. Når det alligevel kan blive interessant, skyldes det instruktør Patty Jenkins, som i 2003 gjorde et udyr ud af Charlize Theron i ’Monster’. (grund)

OPERA. ’Eugen Onegin’, Nationaloperaen, Paris. Til medio juni.

Skulle man være på de kanter, er det en god idé at tage i Nationaloperaen i Paris. I aften og flere gange frem til midten af juni er det nemlig sopranen Anna Netrebko, der – moden, men stadig stemmemæssigt set ideel i partiet – synger den forelskede unge Tatjana over for den svenske verdensbaryton Peter Mattei som titelpersonen i Tjajkovskijs sindssygt smukke ’Eugen Onegin’.

Den tjekkiske tenor Pavel Cernoch er blevet rost som Onegins ven Lenskij, og dermed får man ikke meget bedre sangere i den opera. (tm)

BEAT. Roger Waters: ’Is This The Life We Really Want?’. Album udkommer 2. juni.

I de 25 år, der er gået, siden Roger Waters udgav sit tredje studiealbum, ’Amused to Death’, har den tidligere drivkraft i Pink Floyd mest gjort sig opmærksom ved at rejse Jorden rundt med en grandios opsætning af ’The Wall’ samt operaen ’Ca Ira’. Men nu har den 73-årige konceptmager igen været i studiet, denne gang med Radioheads hemmelige medlem, Nigel Godrich. Waters beskriver albummet som »frygtløse kommentarer til den moderne verden og de usikre tider«. Et politisk ladet album? Det lyder som Roger Waters. (Sim-L)

KUNST. ’Natur/retur’, Arken. Fra 3. juni

Det snart 15 år gamle ord ’antropocæn’ dækker over de påvirkninger og jordiske forandringer, som menneskets tilstedeværelse har medført – og stadig medfører – for vores stakkels klode. Det er også temaet for Arkens udstilling ’natur/ retur’, som åbner 3. juni. Her har to kunstnere, Nanna Debois Buhl (f. 1975) og Tue Greenfort (f.1973), inddraget Kunstens Ø, det kunstigt skabte landskab omkring museet, for at vise, hvordan vi påvirker naturen.

Udstillingen har også inddraget Ishøj Bibliotek (ved Ishøj Station, til 17. sept.) og DIAS ved Vallensbæk Station (til 6. aug.). (pm-h)

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce