Hele sidste år ledte de efter et stykke træ, der var velegnet til en præcis datering af Borgring. De fandt det i ådalen i sidste uge.
Foto: Nanna Holm

Hele sidste år ledte de efter et stykke træ, der var velegnet til en præcis datering af Borgring. De fandt det i ådalen i sidste uge.

Kultur

Træstump afslører Harald Blåtands femte vikingeborg

Siden den femte danske vikingeborg blev fundet i 2014, har det store spørgsmål været, om den overhovedet var fra den danske vikingekonges levetid. I sidste uge fandt arkæologer et stykke egetræ, der kunne dateres, og det har givet pote.

Kultur

I den forgangne weekend modtog dronning Margrethe en besked fra Museums Sydøstdanmark. Dronningen følger meget nøje med i udgravningen af den femte vikingeborg, der blev fundet ved Sydmotorvejen vest for Køge i 2014. Nu fik hun som en af de første præsenteret nyheden om, at arkæologerne sidste tirsdag havde fundet et stykke træ.

Men det var ikke et hvilket som helst stykke træ. Det var egetræ, og dateringen pegede kraftigt på, at borgen er fra dengang, dronningens forfar Harald Blåtand samlede riget og blev konge af Danmark og Norge.

»Det er vores største gennembrud siden opdagelsen i 2014«, siger Søren Sindbæk, der er professor i arkæologi ved Aarhus Universitet og en af forskerne på udgravningen.

Dateringen kalder han the smoking gun, der bekræfter, at det kolossale skanseværk med palisade og fire porte blev opført i slutningen af 900-tallet akkurat ligesom de fire andre kendte ringborge fra vikingetiden.

Den første ringborg blev fundet i 1934, og den sidste blev fundet i 1953. Men efter fundet af ringborgen i 2014 mødte arkæologerne fra Museum Sydøstdanmark skepsis fra kolleger, der betvivlede, at borgen ved Køge skulle være beslægtet med de berømte ringborge fra den store vikingekonges regeringstid.

»Mange har været kritiske og sagt, at den ikke hører til blandt de andre borge. Personligt har jeg hele tiden troet på, at den hørte til den samme gruppe, blandt andet på grund af geometrien: Vi kender simpelthen ikke andre anlæg med den her form. Det her er vigtigt for os, fordi det er endnu en ting i beviskassen«, siger udgravningsleder Nanna Holm.

I november 2014 daterede en kulstof 14-analyse borgen til mellem år 893 og 1017. Mere præcist kunne man ikke gøre det, og det var ikke nok til at bevise, at Borgring var beslægtet med de andre kendte ringborge, der var opført omkring 980, da Harald Blåtand regerede. Borgens porte var brændt, og det gjorde det svært at finde træ, der var godt nok til den mere præcise dateringsmetode dendrokronologi.

»Det stykke træ, vi nu har fundet, er faktisk det, vi forgæves ledte efter sidste år. Vi var nede ved sydporten, og den var totalt i smadder, og vi var ude i ådalen. Men vi trådte vande, og borgen har været så hundesvær at blive klog på. Det er også i det lys, at det her skal ses som en kæmpe sejr«, siger Søren Sindbæk.

Træstykket dukkede op, da arkæologerne netop var begyndt at grave i ådalen syd for borgen sidste uge. Her lå det 2,5 meter nede i jorden, men har oprindeligt ligget i kanten af det gamle åleje. Førende specialist i dendrokronologisk datering Aoife Daly fra Københavnsk Universitet blev kontaktet.

Slæde, dør eller vogn

Ved hjælp af en stor database over egetræ fra Nordeuropa og ved at sammenligne med træ fra vikingeborgen Trelleborg ved Slagelse kunne eksperten på baggrund af de 120 synlige årringe i træstykket konstatere, at træet havde vokset i det danske område og var fældet efter år 966.

Jeg mener, at det har været del af en slæde til at trække vand og tørv op fra ådalen

»Da vi i de yngste og øverste lag, vi har udgravet, har fundet Stamford-keramik, som blev brugt i begyndelsen af 1000-tallet, mener vi, at borgen blev opført i sidste halvdel af 900-tallet efter 966«, siger Nanna Holm.

Træstykket er cirka en meter langt, har et hul med en trænagle og tre borede huller, der viser slid måske efter tovværk. Lige nu diskuterer arkæologerne, hvad det er brugt til.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi aner det faktisk ikke. Men vi har nogle ideer«, siger Nanna Holm.

Professor Søren Sindbæk mener, at det kan være en del af en dør. Forskningsleder Jens Ulriksen mener, at det er en del af en vogn.

»Og jeg mener, at det har været del af en slæde til at trække vand og tørv op fra ådalen«, siger Nanna Holm.

Selv om borgen nu ser ud til at være opført på Harald Blåtands tid, er det for tidligt at sætte to streger under, at han var selve bygherren. Det kan endnu ikke afvises, at borgen blev bygget af hans fjender.

»I teorien kunne den være bygget af hans søn Svend Tveskæg, men det virker usandsynligt«, siger Søren Sindbæk.

»Hele projektet handler om, at vi går til udgravningen med åbent sind. Så vi prøver at lade jorden og arkæologien tale«, siger Nanna Holm.

21. juli ruller gravemaskiner ind midt i borgkomplekset, og en ny fase af udgravningen begynder. Indtil videre er der ikke fundet spor efter huse i borgens centrum, som i nogle af de andre ringborge.

Manglen på huse og spor efter flere brande i øst- og nordporten har fået fagfæller til at så tvivl om, hvorvidt borgen overhovedet blev færdigbygget og brugt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men sidste år fandt man spor efter et værksted i østporten. Her fandt arkæologer en værktøjskasse med redskaber og skårene efter Stamford-keramik. Og for få uger siden fandt arkæologerne hjulspor ved nordporten, som afslører, at der har været en hel del trafik ind og ud af borgen, formentlig med firhjulede trævogne, der blev trukket af okser. Hjulsporene er fyldt med sten, så hjulene ikke sad fast i jorden, og mellem stenene, fandt man ligeledes skår efter Stamford-keramik. Nanna Holm siger:

»Det fortæller mig, at borgen har været mere færdigbygget end som så. Den har faktisk været brugt så meget, at man har været nødt til at udbedre hjulsporene, når de er blevet for dybe, ved at hælde småsten i«.

Den arkæologiske udgravning af Borgring løber indtil 2018.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce