Fordom nummer 1: Jazzmusik er elitært strandvejskvidder forbeholdt chablis-drikkende nordkystsocialister, som gladelig giver 1.500 bobs for at høre Keith Jarrett bitche over scenegulvets hældning og selv svinger bækken og bas ved overlægeforeningens årlige sommerudflugt. Lyden af bebop og munter friværdi.
Fordom nummer 2: Jazzmusik er tandløs bundskraberstøj fra fjerne provinsfestivaler, forbeholdt rødsprængte fadbamser i bowlerhat og med bolsjestribede seler krænget ud over den gravide ølvom. Lyden af Papa Bue og en vognfuld snalrede pensionister fra Greve.








