At kropssproget er en vigtig del af komikken, ved Will Ferrell bedre end de fleste. Han kunne egentlig have været en flot fyr, men er eminent god til at få sin fysik til at se akavet ud. Her er en formstøbt mandekrop, som på sælsom facon er bestemt til en rolle som elefant i glasbutikken.
Og så er der de små, stikkende øjne. To øjne, man aldrig ville finde i ansigtet på en førsteelsker. To øjne skabt til at brænde af smålighed, selviskhed og selvfortærende mindreværdskomplekser forklædt som bralrende overmod.








