Hun kommer cyklende over brostenene på Frederiksberg Runddel. I en chiffonskjorte med røde roser, med sort cykelhjelm ned over det brune skulderlange hår og en mulepose i kurven. Jeg har aftalt at mødes med lyriker Julie Sten-Knudsen et sted i naturen, som betyder noget særligt for hende. Og nu står vi her. Foran indgangen til Haveselskabets Have. Under en hvidmalet bue på tærsklen til et af de mest velfriserede stykker have, man kan opdrive i landet. Et sted, hvor planterne er ledsaget af små skilte med deres latinske betegnelser. Er det natur?
Det er det for Julie Sten-Knudsen. Den 32-årige forfatter er født på Frederiksberg og bor på Nørrebro. Hun kalder sig ’storbymenneske’, og byens natur – parkerne, Søerne, kirkegårdene – er hendes natur.
Parken er panggrøn op imod den skiftevis sorte himmel og de lyse skyer, der driver hastigt forbi. Der er saftigt og frodigt efter dage med regnskyl, og vi slentrer ned ad brede stier med perlegrus. Forbi en rosenhavelabyrint, gamle stammer med skilte som ’pyramide-eg’ og en åkandedam.
»Den faldt jeg i, da jeg var barn, fordi vi legede fangeleg. Det er nok et af mine første minder«, siger Julie Sten-Knudsen, der har en diskret bule under skjorten og venter sit første barn til oktober.
