Vi kigger nysgerrigt på den brune papirspose. Bare det, at den hedder lykkepose, gør, at det kribler i fingrene for at åbne og kigge, men posen er lukket, og det skal den blive ved med at være lidt endnu:
»I må ikke åbne den, før værten siger, at nu er det nu«, formaner Nadja Pass.
Hun og makkeren, Helle Solvang, står bag et af Kulturmødet Mors’ nyeste påhit: »Træk en lykkepose med en samtale«. Tanken er at slå bro over et gab, der tales om på både folkemødet og kulturmødet: Gabet mellem magthavere og elite på scenen og publikum foran. Rektor for Samfundsakademiet Nadja Pass har set mange spændende debatter på kulturmødet, men det svære er at få en ægte samtale i gang:
»Det er ikke kun her på Kulturmødet, men i samfundsdebatten i det hele taget, at det kan køre af sporet, så nogle tegner og fortæller, mens andre står som det måbende publikum. Vi, der arbejder med kultur, får somme tider talt for lidt med publikum og deltagere«, siger hun.
Derfor har hun fået fem familier i Nykøbing til at åbne deres køkkener, sofahjørner eller udestuer for de gæster på kulturmødet, som gerne vil diskutere kultur. Og da de helst skal diskutere med dem, der »tegner og fortæller«, har hun fået 24 kulturpersoner, fra kunstmuseumsdirektører og magthavere til forfattere og billedkunstnere, til at forlade kulturmødets podier og paneldiskussioner for i stedet med Nadja Pass’ ord at tage en mere »symmetrisk« samtale med kulturinteresserede danskere på gulvet.
En pose med opgaver
Nadja Pass sender den lille gruppe, som står og venter med lykkeposen, til Gasværksvej 5 i Nykøbing, hvor 35-årige Gry Skaarup bor. Hun tager imod i sommerkjole og bare ben i en lun niche af en udestue med bølgetag. En gren af troldhassel hænger over et interimistisk bord, der er stillet op til lejligheden, og den termokande med kaffe, som synes at være danskeres samtaleserum, står klar.
Ved siden af Gry Skaarup sidder skuespiller Benjamin Boe Rasmussen og musiker samt direktør for Frost Festivalen Mikael Pass, begge fra København og begge inviteret som de repræsentanter for kunsten, det somme tider kan være svært at få i tale.
Det er musikeren, der endelig giver grønt lys for, at lykkeposen åbnes, og Bodil Sørensen fra Harboøre trækker den første seddel op:
»Fortæl om en person, der har haft afgørende betydning for dit forhold til kunst og kultur«, står der.
Bodil Sørensen mumler, at hun måske lige har brug for lidt betænkningstid, men så kommer hun i tanke om, at da hun boede i Aulum og blev gode venner med billedkunstneren Finn Beltov, fik han ikke alene hendes mand til at arrangere kunstrejser til Paris og Berlin. Han fik også Bodil Sørensen og tre andre kvinder til at male et gavlmaleri i Skive.
