Vi kigger nysgerrigt på den brune papirspose. Bare det, at den hedder lykkepose, gør, at det kribler i fingrene for at åbne og kigge, men posen er lukket, og det skal den blive ved med at være lidt endnu:
»I må ikke åbne den, før værten siger, at nu er det nu«, formaner Nadja Pass.








