Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Et nyt initiativ på Kulturmødet er at skyde samtalen om kultur i gang via små sedler i en papirpose. Fra venstre musiker Mikael Pass, værtinde Gry Skaarup og kulturmøde-gæsterne Bodil Sørensen og Lisbeth Wagener.
Foto: Martin Lehmann

Et nyt initiativ på Kulturmødet er at skyde samtalen om kultur i gang via små sedler i en papirpose. Fra venstre musiker Mikael Pass, værtinde Gry Skaarup og kulturmøde-gæsterne Bodil Sørensen og Lisbeth Wagener.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Træt af at være tavst publikum til talende kendisser? Træk en lykkepose med samtaler

Det kan være svært for utrænede talere at tage ordet til en stor paneldebat. Kulturmødet på Mors har derfor introduceret nye måder at tale sammen på.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi kigger nysgerrigt på den brune papirspose. Bare det, at den hedder lykkepose, gør, at det kribler i fingrene for at åbne og kigge, men posen er lukket, og det skal den blive ved med at være lidt endnu:

»I må ikke åbne den, før værten siger, at nu er det nu«, formaner Nadja Pass.

Hun og makkeren, Helle Solvang, står bag et af Kulturmødet Mors’ nyeste påhit: »Træk en lykkepose med en samtale«. Tanken er at slå bro over et gab, der tales om på både folkemødet og kulturmødet: Gabet mellem magthavere og elite på scenen og publikum foran. Rektor for Samfundsakademiet Nadja Pass har set mange spændende debatter på kulturmødet, men det svære er at få en ægte samtale i gang:

»Det er ikke kun her på Kulturmødet, men i samfundsdebatten i det hele taget, at det kan køre af sporet, så nogle tegner og fortæller, mens andre står som det måbende publikum. Vi, der arbejder med kultur, får somme tider talt for lidt med publikum og deltagere«, siger hun.

Derfor har hun fået fem familier i Nykøbing til at åbne deres køkkener, sofahjørner eller udestuer for de gæster på kulturmødet, som gerne vil diskutere kultur. Og da de helst skal diskutere med dem, der »tegner og fortæller«, har hun fået 24 kulturpersoner, fra kunstmuseumsdirektører og magthavere til forfattere og billedkunstnere, til at forlade kulturmødets podier og paneldiskussioner for i stedet med Nadja Pass’ ord at tage en mere »symmetrisk« samtale med kulturinteresserede danskere på gulvet.

En pose med opgaver

Nadja Pass sender den lille gruppe, som står og venter med lykkeposen, til Gasværksvej 5 i Nykøbing, hvor 35-årige Gry Skaarup bor. Hun tager imod i sommerkjole og bare ben i en lun niche af en udestue med bølgetag. En gren af troldhassel hænger over et interimistisk bord, der er stillet op til lejligheden, og den termokande med kaffe, som synes at være danskeres samtaleserum, står klar.

Ved siden af Gry Skaarup sidder skuespiller Benjamin Boe Rasmussen og musiker samt direktør for Frost Festivalen Mikael Pass, begge fra København og begge inviteret som de repræsentanter for kunsten, det somme tider kan være svært at få i tale.

Det er musikeren, der endelig giver grønt lys for, at lykkeposen åbnes, og Bodil Sørensen fra Harboøre trækker den første seddel op:

»Fortæl om en person, der har haft afgørende betydning for dit forhold til kunst og kultur«, står der.

Bodil Sørensen mumler, at hun måske lige har brug for lidt betænkningstid, men så kommer hun i tanke om, at da hun boede i Aulum og blev gode venner med billedkunstneren Finn Beltov, fik han ikke alene hendes mand til at arrangere kunstrejser til Paris og Berlin. Han fik også Bodil Sørensen og tre andre kvinder til at male et gavlmaleri i Skive.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De andre mumler imponeret og spørger lidt til værket, inden de næste trækker en seddel. En skal fortælle om en afgørende situation for det, hun brænder for. En anden om en oplevelse på Kulturmødet, og den er nem, for Henrik Hesselaa har lige været til foredrag om jazzmusik:

»Jeg har hørt jazz før, men har aldrig fordybet mig. Her sad vi i en gammel stol, og stemningen var til at lytte, og så fik jeg åbnet øjnene for, at her er noget musik, jeg bestemt vil lytte mere til«.

Sonja Hesselaa, 50-årig sygeplejerske fra Silkeborg, får til opgave at se sig om i udestuen og fortælle »om den ting, der gør størst indtryk«. Hun ser op på troldgrenen og fortæller, hvordan både de skrøbelige og de »mere rodfæstede« grene og også »dem, der står over for at knopskyde« kan minde om det brogede billede af mennesker, hun ser i venteværelset hver dag.

Så er opvarmningen overstået, og »showet kan begynde«, som skuespiller Benjamin Boe Rasmussen siger med et nik mod den ekstra lykkepose, som han og musikeren har fået til opgave at åbne. Posen kan foldes ud, og inderst afslører dagens egentlige opgave sig.

Det lille selskab skal forestille sig, at de må udfylde en aftenflade på tv, og så kommer der hul på en diskussion om, hvad god og dårlig kultur er, og hvordan og hvor skidt der prioriteres. For det går hurtigt med at zappe videre i det alt for store udvalg af kanaler, der er, mener Lisbeth Wagener. Hun er lige stødt på Zetland og har læst om, at fremtidens mest efterspurgte kompetence bliver fordybelse, og selv kunne hun godt se en tv-aften for sig med god litteratur, der blev læst op, og P1-samtaler, der blev filmet. Mikael Pass, der savner kvalitets-tv om musik, minder om, at der ikke er seertal til den slags, og det åbner en ny diskussion om, hvorvidt DR skulle have sendt ’X Factor’.

Værtinden når et hjertesuk over Det Kongelige Teater, som man betaler for via skatten, men »kun ser, hvis man tager fra Mors til København«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så er tiden gået, og den lille flok takker for kaffen og trækker ud mod andre oplevelser på Kulturmødet, mens de to kunstnere og værtinden sætter sig ned og tager imod dagens næste hold med lykkeposer. Det er Nadja Pass, som står længere nede ad gaden og sender de næste hold af sted. Hun er med på, at man ikke kan vende hele kulturdebatten på en lille time.

»Men hvis der var sat en eftermiddag af, var der måske nogen, der ville holde sig tilbage. Det her er et forsøg på at gøre det let at møde op, så vi kan få en samtale i gang med mennesker, som har en anden føling med livet og verden og kulturen, og få flere stemmer i spil«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden